Forurening i Sæby: Oliefilm ved Vandmøllen

Nordjyllands Beredskab kæmper lige nu med at inddæmme en forurening ved Sæbys mest fotograferede turistattraktion.

Beredskabsfolk arbejder lige nu på højtryk for at inddæmme en forurening ved Vandmøllen i Sæby.

- Der ligger en oliefilm på vandet, og vi ved ikke, hvor den kommer fra, siger indsatslederen på stedet, Bo Isaksen. 

Alarmen gik kort før klokken 14, og beredskabsfolkene er lige nu i gang med at lægge flydespærrer ud i området på hav-siden af vandmøllen. 

- Det lugter fælt og petroleumsagtigt. Det er noget forbandet svineri, siger formanden for Sæby Sportsfisker Klub, Jesper Christensen. 

Kommunens miljøafdeling er på vej til stedet for at finde ud af, hvor forureningen kommer fra. Man mistænker, at olien kan komme fra kloakkerne og siden er strømmet ud i åen. 

Der er lagt flydespærre ud ved Sæby Vandmølle på grund af en ukendt olieforurening.
Der er lagt flydespærre ud ved Sæby Vandmølle på grund af en ukendt olieforurening.
Foto: Betinna Kjær
En olieforurening skæmmer Sæbys mest fotograferede turistattraktion. Der er lagt flydespærrer ud.
En olieforurening skæmmer Sæbys mest fotograferede turistattraktion. Der er lagt flydespærrer ud.
Foto: Betinna Kjær

Seneste nyt

fra Nordjylland