Frederikshavn midtby hærget af hærværk

I løbet af natten har en eller flere gerningsmand lavet hærværk mod 18 biler i Frederikshavn midtby.

I tidsrummet fra midnat og til klokken 02.40 i morges er der indtil videre konstateret, at der er begået hærværk mod ikke mindre end 18 parkerede biler i Søndergade, Danmarksgade, Havnegade, Hangaardsvej og Tordenskjoldsgade.

En eller flere gerningsmænd har knust ruder og brækket sidespejle af og ødelagt vinduesviskere på bilerne. 

Nordjyllands politi har gennemgået de nævnte gader i Frederikshavn og fundet 18 ødelagte biler. Der kan dog sagtens være flere biler, der har fået skader efter gerningsmændenes hærgen. 

Nordjyllands Politi efterlyser vidner, som har set hærværket ske eller har kendskab til, hvem der har begået hærværket. 

Der er en del overvågnings kameraer i de nævnte områder, og politiet er lige nu ved at undersøge overvågningskameraerne for at forsøge at finde gerningsmændene.

- Hvis borgere eller butiksejere i midtbyen i Frederikshavn opdager, at de har været udsat for hærværk, så opfordres alle til snarest at foretage anmeldelse af forholdene, lyder det fra vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi. 

I alt har politiet modtaget 22 anmeldelser om hærværk i området, hvor 4 af dem er blevet begået mod blomsterkrummer og lignende. 

Også hos Cafe Stæhr i Danmarksgade har der været hærværksfolk på spil. Det kan man se i et opslag på Facebook. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland