Frederikshavn White Hawks forstærker sig

Klubben oplyser, at de har skrevet kontrakt med den canadiske back Bretton Stamler.

Frederikshavn White Hawks skal i den kommende sæson forsøge at forbedre sidste sæsons 3. plads. Til den opgave får de nu forstærkning. Klubben har netop meddelt i en pressemeddelelse, at de har skrevet kontrakt med den canadiske back Bretton Stamler.

Klubben oplyser, at Bretton Stamler er blevet udstyret med en 1-årig kontrakt.

- Bretton er en spiller, der bringer erfaring, lederskab og energi med til Frederikshavn. Han er en tovejs defensiv spiller, der også kan bringe noget ind offensivt, skriver klubben.

Bretton Stamler spillede for Augsburger Panther i Tyskland i sidste sæson.

Han ankommer til Frederikshavn den 1. August, og han får den kommende sæson trøjenummer 4. 


Seneste nyt

fra Nordjylland