Frederikshavner varetægtsfængslet for opbevaring af 25 kilo hash

Den 27-årige mand fra Frederikshavn har erkendt, at de 26,3 kilo hash, han havde liggende, var til videresalg. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Et enormt hastlager har nu kostet en 27-årige mand fra Frederikshavn dyrt. Han skal nu efter endt grundslovsforhør i retten i Hjørring varetægtsfængsles i fire uger. Det skriver Nordjyske.dk. 

Han erkendte tidligere i dag, at de 26,3 kilo hash, politiet havde fundet hjemme hos ham, var til videresalg, samt at de 240 gram amfetamin var til ham selv. 

Anklager Bjørn Fogh fortæller til Nordjyske, at den 27-årige tidligere havde nægtet, at hashen skulle bruges til videresalg. 

- Den mængde, han erkender at have været i besiddelse af, er en ret stor mængde. Det drejer sig om hash for cirka 1,5 millioner på gaden, siger Bjørn Fogh. 

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, så de videre informationer er meget sparsomme i sagen. Den 27-årige kærede ikke varetægtsfængslingen. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland