Havareret sejlbåd reddet i land ved Hou
Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)
Skagen Redningsstation rykkede tirsdag ud til en windsurfer, men det var falsk alarm. Windsurferen havde det helt fint.
Søndag aften hev Sæby Redningsstation havareret sejlbåd, der var strandet i indsejlingen til Hou Havn, i land.
Søndag aften gav blæsevejret over Nordjylland problemer hos redningsberedskabet, da mandskabet på Sæby Redningsstation blev kaldt ud til en sejlbåd, der var strandet i indsejlingen til Hou Havn.
Det skriver Sæby Redningsstation i et opslag på sin facebookside.
Den 29 fods sejlbåd lå på indersiden af det nordre molehoved og slog ind imod indsejlingen, mens den tog vand ind og var i risiko for sænke.
Meldingen til redningsberedskabet lød på, at der var to voksne ombord, men da mandskabet nåede frem, var de sejlende kommet i land ved egen hjælp.
Herefter kunne redningsmandskabet smide en trosse på bæden, slæbe sejlbåden fri og tage den med hele vejen ind til kajen, inden den nåede at gå ned.