LIGE NU:

Henning ejer Danmarks største Rich's-samling: "Jeg skal have det hele"

Danmarks største Rich's-samling findes i Nordjylland og fylder flere rum i Henning Jensens hus. Han drømmer om at skabe et museum kun med Rich's-effekter.

"Det er Rich's der drik's til både brød og kiks"

Ordene flyder ud af Henning Jensens pladespiller, der med 78 omdrejninger i minutter spinner vinylpladen med Aage Stentofts Rich's Valsen - et af hans fineste samlerobjekter i den enorme samling af Rich's-effekter.

- Jeg har det sådan, at jeg skal have det hele. Jeg skal have hele samlingen, når først jeg er startet på det, fortæller Henning Jensen, der har flere rum i sit hus fyldt med alt hvad der er Rich's.

Henning Jensen begyndte at samle på Rich's for seks år siden. Dengang var det Châteauneuf du Pape-vine, han samlede på, men den samling blev solgt, og så kastede han sin kærlighed på den kendte kaffeerstatning, som mange i dag nok mest kender fra Matador.

Speciel jubilæumsplade

Han har emaljeskilte, som hang på alle købmandsforretninger i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Han har masser af forskellig markedsføring fra Rich's storhedstid og så har han vinylpladen, som blev til i forbindelse med C.F. Rich & Sønners 100 års jubilæum i 1934.

- Der var 300 indbudt og Stauning (statsminister i 1934 for Socialdemokratiet) sad ved hovedbordet. Alle der var med, fik pladen her, hvor teksterne var printet, så man kunne synge med, fortæller Henning Jensen, der selv husker Rich's fra da han var bydreng i Klokkerholm.

- Jeg cyklede ud til fru Jensen, Pedersen og Sørensen - de skulle allesammen have en pakke Rich's, lyder det fra storsamleren.

Kaffe var dengang en luksusvare som fru Jensen, Pedersen og Sørensen tilsatte Rich's, så den dyre kaffe kunne række længere. Under besættelsen blev andelen af den rationerede kaffe mindre mens andelen af Rich's blev større. Blandingen af cikorierødder, sukkerroer og hvede kunne også drikkes alene.

Drømmer om museum

Henning Jensen kalder sig selv for "småskør":

- Det er der ingen tvivl om. Det tror jeg også, der er mange i min omgangskreds, der synes.

Men han gør, hvad han sætter sig for, og samlingen af Rich's-effekter er Danmarks største. Næste mål for Henning er at få den ind på et dedikeret museum, og tegningerne til sådan et ligger allerede klar. Det skal være en tilbygning til Knivholt Hovedgård i Frederikshavn - og alt der mangler er 2,5 millioner kroner.

- På et eller andet tidspunkt vil jeg gerne have det ud af huset, for det fylder temmelig meget, som I jo har set.

Casper Steinfath_Kattegat_Start Web Credits Jakob Gjerluff Ager (8)

gallery Vil krydse Kattegat med padletag: Casper fra Klitmøller på jomfrutur

gudstjeneste thumb

play Se med: Frihedsgudstjeneste fra Budolfi kirke

090521 VO Men in black demo TIL WEB Still

play Men In Black protesterede i Aalborg: En person anholdt

Brand på Kildevej i Sæby

gallery Kraftig brand hærger ejendom ved Sæby: Staldbygninger brænder ned

Casper Steinfath_Kattegat_Start Web Credits Jakob Gjerluff Ager (8)

gallery Vil krydse Kattegat med padletag: Casper fra Klitmøller på jomfrutur

gudstjeneste thumb

play Se med: Frihedsgudstjeneste fra Budolfi kirke

090521 VO Men in black demo TIL WEB Still

play Men In Black protesterede i Aalborg: En person anholdt

Til forsiden

Til forsiden