Hundredvis er stadig arbejdsløse efter slagteri-lukning: Koster kommunen millioner

"Det er selvfølgelig ikke realistisk at få alle sammen i arbejde, men vi skulle gerne lande et væsentlig bedre sted, end vi er nu."

- Jeg vil heller ha mit gamle job tilbage

Jens Hansen er tidligere slagteriarbejder på Danish Crown – nu er han jobbankbestyrer på den arbejdsplads, hvor han i næste uge har været ansat i 30 år. I dag tirsdag er han alene tilbage på virksomheden, der tidligere var arbejdsplads for 800 ansatte

- Det er heller ikke en hemmelig, at jeg savner lige så meget mine kolleger, som de savner deres arbejdsplads. Det er ganske naturligt, konstaterer han.

Lukkede ned i år

Slagteriet i Sæby lukkede i april i år, og virksomheder fra hele Nordjyllands stod på spring og havde brug for de tidligere slagteriarbejdere og deres arbejdskraft.

I dag et halvt år senere arbejder 140 fortsat hos Danish Crown andre steder i landet, mens 294 af de tidligere ansatte endnu ikke fundet nyt job.

- Vi var et sted før sommerferien, der var langt over, hvad jeg turde håbe på. På et tidspunkt så stopper det lidt op, hvor man skal kigge på, hvad man nu skal gøre for at komme videre, der er vi et sted, hvor den efterspørgsel, der er, kalder på folk med uddannelser, pointerer Jens Hansen. 

På det tomme Danish Crown slagteri håber jobbankbestyreren på bedre match mellem tidligere kolleger og fremtidige arbejdsgivere.

- Det er selvfølgelig ikke realistisk at få alle sammen i arbejde, men vi skulle gerne lande et væsentlig bedre sted, end vi er nu, siger Jens Hansen håbefuldt. 

Antal af tidligere medarbejdere på de nordjyske jobcentre

  1. 28 ved Jobcenter Aalborg

  2. 24 ved Jobcenter Brønderslev

  3. 41 ved Jobcenter Hjørring

  4. 201 ved Jobcenter Frederikshavn  (ved lukning 418)

Kilde: Frederikshavn Kommune

Koster kommunen mange millioner

Alene i Frederikshavn Kommune blev 418 personer med et arbejdsløs, da slagteriet lukkede - i dag står 200 af dem stadig uden arbejde.

- Det er en økonomisk bet for kommunen, at vi har så mange uden for arbejdsmarkedet det er klart. Det er rigtig træls, men det er en opgave, vi må tage på os og få løst, påpeger John Karlsson (S), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Lukningen af slagteriet har indtil videre kostet Frederikshavn Kommune 14 millioner kroner – og antallet af arbejdsløse ligger blandt det højeste i hele Nordjylland.

Det får den politiske formand til at komme med en opfordring.

- Virksomhederne skal ikke være for kritiske i forhold til dem, de ansætter, der skal de tage en chance. Samtidig skal vores borgere heller ikke være for kritiske for at gå ud i en branche og arbejde med andet, end de har været vant til, påpeger John Karlsson. 

Se hele indslaget herunder: 


Seneste nyt

fra Nordjylland