Keeping the Blues Alive prisen, som nu står hjemme i Pandrup hos Peter Astrup.

Keeping the Blues Alive prisen, som nu står hjemme i Pandrup hos Peter Astrup. Foto: Jesper Christiansen

1 af 2

International blues-pris til nordjyde

For første gang nogensinde er blues-prisen ”Keeping the Blues Alive” blevet uddelt til en dansker.  Det er Peter Astrup, som i 15 år har stået bag Blues-festivalen i Frederikshavn, som er blevet hædret med prisen i Memphis i USA.

På skænken i stuen i Pandrup står Keeping the BLues Alive-prisen. 

- Den her pris er den største pris, man kan få som en ikke-musiker. Det med at "keeping blues alive" er noget, de holder meget øje med i USA, siger prismodtager Peter Astrup.

Han er den første dansker til at modtage prisen og den bare tredje person udenfor USA, som modtager den internationale blues pris.

- Som de sagde derovere, så er det ikke en pris, man får fordi, man lige har gjort noget. Det er en lifetime achievement, siger Peter Astrup.

Peter Astrup har fået prisen for mere end 30 års arbejde med at udbrede kendskabet til blues. De seneste 15 år har han arrangeret festivalen Blues Heaven i Frederikshavn. En festival som er vokset år for år. Og Blues prisen vil gøre festivalen endnu mere synlig rundt om i verden, tror Peter Astrup. 

- Jeg er på, at det vil give en masse. Både branchemæssigt og eksponeringsmæssigt, så mange finder ud af, at den finder sted, siger han. 

Peter Astrup modtog prisen i Memphis i USA. Foto: Privatfoto

Keeping the Blues Alive-prisen blev uddelt i Memphis ved et stort show. Udover prisen og mødet med mange nye mennesker, så var Peter Astrup også dommer i en internationale blues konkurrence, hvor 140 blues bands fra hele verden dystede. 

- Jeg var en af fem dommere i hele verden, som var sat til at være finaledommer, og det er også noget, som folk arbejder et helt liv på at få lov til, siger han.

Peter Astrup er nu hjemme i Pandrup. Og det er fra hjemmeadressen på hovedgaden, at han utrættelig kæmper for at udbrede kendskabet til Blues i Danmark, og nu med stor international hædrer på hylden. 

- Keeping the Blues Alive er sådan en award, som vil følge en resten af livet, for det kan ikke blive større indenfor den her verden, siger Peter Astrup.

02:07 Luk video