Jonas_DiS1. Foto:
Opdateret: 26. august 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonas har svært ved at håndtere diabetes i skolen - nyt tiltag skal hjælpe ham

Ny undersøgelse viser, at skoleansatte har brug for vejledning til at hjælpe elever med type 1-diabetes. Derfor lancerer de fem regionale Steno Centre nu i fællesskab en ny vidensportal målrettet grundskoler.

Mange voksne har svært ved at passe deres diabetessygdom. Hvis du så er skolebarn, er opgaven bestemt ikke nemmere.

Det kender 11-årige Jonas Svendsen fra Østervrå udmærket til. Han har type 1-diabetes, og da han som 6-årig begyndte i børnehaveklassen i Østervrå, oplevede Jonas’ mor Jane Svendsen en dreng, der var utroligt træt og uoplagt. Og der gik ikke længe, før den sygeplejerskeuddannede mor mistænkte, at han havde fået type 1-diabetes. 

– Jonas begynde at tabe sig, og der var mange indikationer på, at der var noget galt. Derfor fik jeg målt hans blodsukker, og da måleapparatet ikke kunne måle det, stod det klart, at han havde diabetes, siger Jane Svendsen.

Kort efter blev den 6-årige dreng indlagt på Regionshospital Nordjylland i en længere periode. Her blev Jonas og familien klogere på sygdommen.

Jonas_DiS2. Foto:
Træthed og vægttab fik Jonas' familie til at mistænke diabetes.

Målte blodsukker hvert frikvarter

Da Jonas Svendsen igen skulle begynde i skole, var det med moren som sygepasser i alle frikvarterer.

– Jonas kendte jo ikke meget til sygdommen, og det kan man heller ikke forvente af en 6-årig. Da der ikke var kompetencer på skolen til at hjælpe ham, følte jeg, at det var nødvendigt, at jeg stod for at behandle ham. Jeg var i en lang periode forbi ham ved hvert frikvarter for at måle blodsukkerniveauet og eventuelt give ham insulindoser, lyder det fra moren, som tilføjer, at sønnen gennem årene er blevet meget bedre til at håndtere sin sygdom selv. 

- I dag kan jeg holde øje med blodsukkerniveauet på afstand via telefonen. Dermed er det ikke på samme måde en ressourcekrævende og kompleks opgave i hverdagen, forklarer Jane Svendsen.

Ny guide skal hjælpe

Jane Svendsen oplevede ikke, at de ansatte havde kompetencer til at hjælpe sønnen Jonas. En ny undersøgelse bakker også op om, at lærere og pædagoger ikke nødvendigvis kender ret meget til type 1-diabetes.

– Vi har i en ny undersøgelse sat diabetes under lup blandt 524 danske grundskoler, og de første delresultater viser, at ansatte i over en tredjedel af skolerne ikke føler sig godt nok klædt på til at hjælpe de elever, der har type 1-diabetes, siger overlæge Anette Andersen fra Steno Diabetes Center Aarhus.

Derfor lancerer de fem regionale Steno Diabetes Centre nu vidensportalen 'Diabetes i Skolen'. 

Vi håber, at den kan være med til at give både skoler, børn og forældre en større tryghed i løbet af skoledagen

Poul-Erik Jakobsen, centerdirektør, Steno Diabetes Center Nordjylland.

Portalen giver let adgang til viden om type 1-diabetes, og hvordan sygdommen påvirker børnenes skoledag - og guider de skoleansatte til at håndtere de situationer, der kan opstå, hvis et barn eksempelvis får for højt blodsukker eller glemmer at tage sin insulin.

Det kan nemlig få konsekvenser for barnet, hvis der ikke holdes styr på sygdommen.

– Barnet kan opleve ubehag, afhængig af om blodsukret bliver for lavt eller for højt. Det kan nedsætte barnets koncentrationsevne og humør og dermed påvirke kvaliteten af skolegangen, siger overlæge fra Steno Diabetes Center Nordjylland, Ann-Margrethe Rønholt.

I Steno Diabetes Nordjylland glæder de sig over lanceringen, men de er også realistiske.

– En vidensportal løser selvfølgelig ikke hele problemet, men den er et supplement til de allerede eksisterende tilbud til skolerne og et bidrag til at styrke de skoleansattes viden og kompetencer omkring diabetes. Vi håber, at den kan være med til at give både skoler, børn og forældre en større tryghed i løbet af skoledagen, siger centerdirektør Poul-Erik Jakobsen fra Steno Diabetes Center Nordjylland.

- Forventer ikke, ansatte er eksperter

Jane Svendsen håber, at vidensportalen, Diabetes i Skolen, kan opmuntre flere på skolerne til at få en større viden om type 1-diabetes hos børn. For ifølge den nordjyske mor er det bekymrende, at børn med diabetes skal bruge så mange timer af hverdagen et sted, hvor de potentielt set ikke kan få hjælp til at styre en sygdom, der i værste fald kan være livstruende. 

– Jeg forventer ikke, at de ansatte på skolen skal være diabeteseksperter, men det ville være rart, hvis der blandt Jonas’ primære voksenkontakter i de første skoleår havde været en grundlæggende viden om hans sygdom, forklarer Jane Svendsen.

Jonas_DiS3. Foto:
Jonas' mor kan holde øje med sønnens blodsukkerniveau via sin telefon.

180325 180326 Nuuradiin S. Hussein brst22796. Foto: Bruno Stagsted /  TV2 Nord

Tidligere S-rådmand frikendt i børnesag - langer ud efter medie: - De tog fejl

Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nuuradiin Husseins ønsker nu en undskylding fra Nordjyske, der har dækket sagen intensivt.

Handlede Nuuradiin Hussein (S) ulovligt i sin involvering i en børnesag, da han var rådmand i Aalborg kommune?

Det har Ankestyrelsen nu taget stilling til, og her lyder det, at den tidligere rådmand for job og velfærd handlede i overensstemmelse med loven.

I hvert fald har styrelsen efter 'en indledende undersøgelse af sagen' konkluderet, at man 'ikke finder anledning til at foretage yderligere'. Det fremgår af afgørelsen, som TV2 Nord har fået kendskab til.

- Jeg er super glad. Nu har jeg Ankestyrelsens ord for, at jeg ikke har foretaget mig noget ulovligt eller usagligt, siger Nuuradiin Hussein, der er nuværende byrådsmedlem i Aalborg Kommune.

Sagsbehandler blev fjernet

Det handler om en tvangsfjernelse i 2023, hvor den tidligere rådmand ifølge Nordjyske ønskede en socialrådgiver fjernet fra børnesagen. Efter at have talt med Nuuradiin Hussein, tog den daværende direktør i Job og Velfærd, Arne Lund Kristensen, beslutningen om at gøre netop det, altså fjerne den konkrete sagsbehandler fra sagen.

Nuuradiin Hussein var ifølge avisen i kontakt med familien det hele handlede om, og hans indblanding var ifølge flere juridiske eksperter, avisen havde forholdt sagen, i strid med loven og var en uretmæssig indblanding i forvaltningens arbejde.

I april 2023 besluttede et enigt økonomiudvalg, at kommunens jurister skulle tage stilling til Nuuradiin Husseins involvering i fjernelsen af sagsbehandleren. Her lød vurderingen, at den tidligere rådmands ageren lå i en gråzone. Den daværende direktør i Job og Velfærd, Arne Lund Kristensen, tog desuden Nuuradiin Hussein i forsvar og slog overfor Nordjyske fast, at han var ansvarlig for beslutningen og ikke følte sig presset til det.

Men et flertal i økonomiudvalget pressede ifølge Nordjyske på udenom Socialdemokratiet for at få sagen vurderet i Ankestyrelsen. Til sidst endte Nuuradiin Hussein med selv at sende den til styrelsen for at få sat endeligt punktum for den.

Det er altså det, der nu er kommet i form af Ankestyrelsens konklusion, som frifinder politikeren.

Her står der blandt andet, at styrelsen 'lægger vægt på kommunens udtalelse om, at den konkrete beslutning om udskiftning af sagsbehandleren blev truffet af direktøren for forvaltningen'.

Vil ikke have mundkurv på

- Nu ser jeg sagen som lukket. Det, der er vigtigt for mig, er at det til enhver tid er den siddende rådmands pligt og mulighed at være nysgerrig og stille spørgsmål til sagsforløb eller en konkret sag uden at blive anklaget for at gøre noget ulovligt, siger Nuuradiin Hussein.

I vurderingen fra Aalborg Kommunes jurister lød der ifølge Nordjyske samtidig en opfordring til, at 'man ikke kom i lignende situationer i fremtiden'.

- Ankestyrelsen mener ikke, der er tale om en gråzone, siger Nuuradiin Hussein og fortsætter:

- Som rådmand skal man have respekt for forvaltningsmedarbejdernes faglighed, men stadig have mulighed for at stille spørgsmål. Man er jo et bindeled mellem forvaltningen og folket.

Kræver undskyldning

I forbindelse med afgørelsen langer Nuuradiin Hussein også ud efter Nordjyske.

- De har skabt tvivl og dårlig omtale af mig. De har produceret mange negative artikler om mig på baggrund af det her og påstået, at det var en ulovlig handling og fået den påstand understøttet af eksperter. Nu er det klokkeklart, at de tog fejl og beskyldte mig for noget, som ikke var korrekt, siger Nuuradiin Hussein og fortsætter:

- De har forsøgt at begå et karaktermord på mig og belastet mine muligheder for at kunne agere frit som rådmand, fordi det har fyldt så meget. Derfor synes jeg, det ville være på sin plads, at de gik ud og beklagede det her.

Men Mette Rask Benzen, der er redaktionschef for samfundsredaktionen i Det Nordjyske Mediehus står fuldstændig inde for dækningen af sagen fra avisen.

- Nordjyske har ikke påstået, at Nuuradiin Hussein handlede ulovligt. Vi har dækket en politisk og forvaltningsmæssig sag, hvor eksterne eksperter, kommunens egne jurister og politiske kolleger offentligt har rejst kritik og tvivl om rådmandens rolle - og den kritik har vi refereret loyalt og tydeligt, skriver hun i en mail til TV2 Nord.

Se hele svaret på den tidligere S-rådmands kritik i faktaboksen herunder.

Redaktionschef svarer på Nuuradiins kritik:

'Allerede tidligt i forløbet pegede både juridiske eksperter og kommunens chefjurist på, at sagen befandt sig i en gråzone, og at der var grund til at være opmærksom på grænserne for politisk indblanding. Økonomiudvalget gav på samme baggrund en politisk påtale. Senere skiftede vurderingen politisk, men sagen blev - af Nuuradiin Hussein selv og med opbakning fra et flertal - sendt til Ankestyrelsen.

Forud for Ankestyrelsen afgørelse var der en reel, saglig og veldokumenteret uenighed om sagen, som både blev ført åbent af politikere og vurderet af fagfolk. Det er den debat og de vurderinger, Nordjyske har dækket - ikke fremsat som egne konklusioner, men som journalistisk dokumentation af en offentlig konflikt.

Det er derfor forkert, når Nuuradiin Hussein siger, at Nordjyske har beskyldt ham for ulovlighed eller forsøgt et karaktermord. Vi har hverken anklaget eller dømt, men refereret kritik, vurderinger og beslutninger truffet af andre - herunder også hans egne politiske kolleger.

 Vi har også fået Ankestyrelsens afgørelse og dækker den naturligvis også, ligesom vi også har tilbudt Nuuradiin Hussein et interview om afgørelsen.'

Mette Rask Benzen, redaktionschef for Samfund i Det Nordjyske Mediehus.


Kræver handling efter hval sultede ihjel: - Den skal ikke dø forgæves

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fiskenet står for 20 procent af affaldet i havene, og de bør kunne spores, foreslår miljøbiolog.

At det var 12 kilo fiskegarn, der tog livet af den 14 meter lange kaskelothval ved Ålbæk, kommer ikke som nogen overraskelse for miljøbiolog Henrik Beha Pedersen.

- Jeg frygtede det, for vi har set det med mange andre hvaler. For nylig blev en anden hval fundet med så meget garn i maven, at der skulle to mænd til at løfte det ud, siger biologen, der er grundlægger af foreningen Plastic Change.

060226 Henrik Beha Pedersen Stifter af Plastic Change. Foto: Plastic Change
Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change. Foto: Plastic Change

Her arbejder han for at minimere produktionen og forbruget af plastik og stoppe plastikforurening i blandt andet havene.

- Den her hval er en øjenåbner for, at vi bør reagere på et problem, så hvalen ikke skal dø forgæves. Den fortæller historien om, at vi skal passe bedre på vores natur. Den er et wake-up call, siger Henrik Beha Pedersen, der i sit tidligere job hos Greenpeace har været med til at afsløre ulovligt fiskeri i Kattegat.

Den tonstunge hval skyllede på land ved Ålbæk Bugt. Obduktionen af den viste, at den havde slugt knap 12 kilo fiskenet, der blokerede spiserøret. Den døde derfor af sult.

Finder sandaler i hvalmaver

Problemet med forurening af verdenshavene er kæmpestort, viser tal fra Plastic Change.

Hvert eneste minut året rundt bliver der ’hældt’ en lastbilfuld plastik ud i havene.

Og fiskeredskaber alene står for 20 procent af affaldet i havene. Alene i Danmark regner man med, at der lige nu er 50.000 spøgelsesgarn og -ruser, som flyder rundt og skaber farlige situationer for havets dyr.

- Vi finder både sandaler, sække og alt muligt andet i hvalerne, men det er oftest fiskenettene, der er det store problem. Så at man finder 12 kilo fiskegarn i maven på hvalen i Ålbæk, er virkelig et udtryk for, at vi ikke formår at respektere og passe på vores natur, siger Henrik Beha Pedersen.

Den her hval kunne have levet mange år, men ender så sine dage sådan her

Henrik Beha Pedersen, stifter, Plastic Change

Derfor har han i årevis forsøgt at råbe miljøministeren og regeringen op.

- Vi presser på for at få fjernet alle de her spøgelsesnet. Og vi håber, at Regeringen snart at klar til at hjælpe endnu mere end de otte-ni millioner, vi har fået til projektet. Der skal mere til, siger han.

Sæt GPS-tracker på fiskenet

En af løsningerne er at scanne havbunden for brugte eller tabte fiskenet.

- Virksomheden North Nature, der primært arbejder i Limfjorden, har teknologien til at gøre det, men det kræver penge, der skal bevilges, siger Henrik Beha Pedersen.

Forebyggelse er en anden vej at gå, ifølge miljøbiologen.

- Man kan lave pant på fiskenet, så fiskerne får et motiv til at tage deres net med hjem igen. Og så kan man sætte en GPS-sender på, så man altid kan dokumentere, hvor de er – og finde dem igen, hvis de tabes, peger stifteren af Plastic Change på.

TV2 Nord har kontaktet miljøminister Magnus Heunicke (S) for at høre, om han vil afsætte flere penge til forebyggelse af og oprydning efter spøgelsesgarn.

Alt 'forsvandt' i havet

Selv om man kan gøre meget med ny teknologi, handler det i mindst lige så høj grad om en adfærdsændring hos os alle.

Det mener Henrik Beha Pedersen, der gerne ser, at vores forhold til naturen bliver mere respektfuldt.

- Vi har været vant til, at havet var en blå hylde, hvor man kunne lægge alt ud, og så ’forsvandt’ det. Vi har dumpet alt muligt derude, også boreplatforme. Men det her er beviset på, at når vi bruger havet som skraldespand, er det ikke væk – det kommer op i hovedet på os igen, siger en ærgerlig miljøbiolog.

- Den her hval kunne have levet mange år, men ender så sine dage sådan her.

Hvem er Henrik Beha Pedersen?

  • Grundlægger af foreningen Plastic Change, der arbejder for at minimere produktionen og forbruget af plastik og stoppe plastikforurening i alle miljøer, herunder havene.

  • Uddannet miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter.

  • Har tidligere været campaigner og senere daglig leder af miljøorganisationen Greenpeace i Danmark.

  • Her har han blandt andet afsløret ulovlig eksport af elektronik til Afrika og ulovligt fiskeri i Kattegat.

  • Mangeårigt medlem af Det Økologiske Råd.

  • Sidder i styregruppen for NGO-leder uddannelsen.

  • Kaptajn på jordomsejleren Christianshavn.

    Kilde: Plastic Change

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.