Kold nat i vente: Beredskab pumper stadig ved Elling Å
Beredskabet tager endnu en nat i Elling.
I morges så det ud til beredskabet snart havde overstået deres tjans ved Elling Å, men der er stadig niveauforskel mellem å og bagland. De kan derfor se frem til endnu en nat.
Vandpumperne kommer til at køre hele natten ved Elling Å, og det betyder endnu en kold nat for beredskabet. Selvom vandstanden falder støt, er er der stadigvæk niveauforskel mellem åen og baglandet.
- Vi tør ikke fjerne pumperne, hvis nu vandet skulle stige, fortæller indsatsleder Bo Isaksen.
Beredskabet har været til stede siden søndag middag, hvor regnvejret forårsaghede store oversvømmelser ved åen. Søndag var tæt på 40 mand i gang med at pumpe vand.
- I dag har vi været imellem 12-15 mand. I nat kommer 8 pesoner til at være på vagt i turnus, siger Bo Isaksen.
Tilbage i 2014 gik Elling Å langt over sine bredder, og det betød store oversvømmelser for flere husejere. For at undgå en lignende episode, blev åen udstyret med to diger. På dem sidder der to ventiler, der fungerer som regnvandsafløb. Beredskabet blev nødt til at lukke dem, så 2014 ikke skulle gentage sig. Men efter de lukkede ventilerne, kan afløb fra byen ikke løbe nogen steder. Derfor er de stadig nødt til at holde øje med vandstanden.
I løbet af tirsdag håber vi at kunne sige stop. Vi forventer at vandstanden er nede på et acceptabelt niveau.