Kom med til vinterbaderfestival: Euforisk nordmand hoppede i bølgerne flere gange

362 vinterbadere var i morges samlet til Skagen Vinterbaderfestival. Humøret var højt, og nogle var helt euforiske efter en tur i det kolde vand. En af dem var nordmanden Hilde Nordvik.

I Skagen vrimlede det i morgens med morgenfriske vikinger, der alle skulle ud i havet og vinterbade. Både tykke og tynde, afklådte og påklædte, danskere og andre europæere.

En af årets gæster til Skagen Vinterbader Festival, var nordmanden Hilde Nordvik fra Kristiansand. Hun var i højt humør, da TV2 Nords reporter mødte hende på vej ned mod vandet.

- Jeg glæder mig meget! Jeg vinterbader hver fredag hjemme i Norge, men det her er første gang, jeg er her. Det er helt fantastisk! Sagde hun begejstret.

Hun var stadig iført slåbrok og strikhue, da vores reporter mødte hende. Men der gik ikke mange minutter inden den norske kvinde smed de yderste klæder og hoppede i bølgen blå.

Hun have glædet sig til at hoppe i vandet med de mange "frie" danskere, som hun undtrykte det. Selv var hun dog iført badedragt.

Ude fra vandet kunne man foruden en masse gisp pludselig høre en norsk røst.

- Det er så fantastisk!

Og bare kort tid efter hun kom op af vandet, sprang hun i havet igen med hop og spæt og med en energi, man sjældent ser hos voksne. Mange hopper ellers kun i en enkelt gang, men nordmanden kunne ikke holde sig væk fra bølgerne i det blågrønne vand. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland