Komponist om Ole Henriksen Musical: Det bliver nordjysk power
Idémanden og komponisten bag musicalen om Ole Henriksen er fra Frederikshavn. Det betyder noget helt særligt for ham at arbejde med en nordjysk karakter.
Idémanden og komponisten bag musicalen om Ole Henriksen er fra Frederikshavn. Det betyder noget helt særligt for ham at arbejde med en nordjysk karakter.
’I Love It- In Concert´ skal fortælle historien om den verdenskendte Nordjyde Ole Henriksen.
Tonerne bag fortællingen om creme-kongens liv er den knap så kendte 30-årige komponist, Mathias Madsen Munch.
Han er født og opvokset i Frederikshavn, men de seneste ti år har han boet i København. De nordjyske rødder er dog solidt plantet i ham, og det er blandt andet derfor, han har valgt at arbejde sammen med Ole Henriksen og lave en musical om netop ham.
Hvis vi havde mærket i første møde med Ole, at han var en højrøvet Mr. Hollywood, så havde det ikke været interessant for os at arbejde videre.
Mathias Madsen Munch, komponist
- Hvis vi havde mærket i første møde med Ole, at han var en højrøvet Mr. Hollywood, så havde det ikke været interessant for os at arbejde videre. Det er så fedt, at han er stille og rolig og spiser havregrød om morgen ligesom alle andre mennesker, siger Mathias Madsen Munch.
Han har sammen med sine to venner arbejdet på fortællingen om Ole Henriksen i to år, og nu venter en tur til USA for at besøge Ole Henriksen på hjemmebane. Alt sammen for at ku’ skrive de sidste numre til musicalen. Og komponisten bag dem har et helt særligt mål.
- Personligt som komponist har jeg en motivation til at udfordre koncertgenren. Og selvfølgelig få flere ind og høre symfoniorkestret, siger Mathias Madsen Munch.
Det er Musikkens Hus i Aalborg, der lægger lokale til og Aalborg symfoniorkester sørger for musikken af komponisten fra Frederikshavn og hovedpersonen selv er fra Nibe.
- Det bliver nordjysk power hele vejen rundt. Jeg er også ved at lære mine kollegaer nogle nordjyske udtryk, så de kan begå sig lidt bedre, siger Mathias Madsen Munch.
Der er premiere på forestillingen på Musikkens Hus i Aalborg i løbet af det nye år.