Lidt mere end normale nytårsløjer: Æg er umulige at fjerne for frustreret boligejer

Frederikshavneren var selv hjemme imens og konfronterede senere på natten en af bøllerne.

Mens de fleste startede året på langs, begyndte Kirsten Kjeldsen fra Frederikshavn sit 2023 med en uoverskuelig - og umulig, viste det sig - rengøringsopgave.

En lokal drengebande tog nytårsløjerne til næste niveau og smurte Kirstens Kjeldsens facade ind i knuste æg. Og trods flere forsøg er det umuligt at få af.

Det skriver kanalfrederikshavn.dk.

- Vi forsøgte rengøre facaden både om natten og søndag formiddag, men vi kan ikke få skjolderne væk, siger Kirsten Kjeldsen til Kanal Frederikshavn.

Skal rengøres af professionelle

Hun var selv hjemme i huset på Sæbyvej og havde gæster, da drengebanden lidt over midnat kastede masser af æg på facaden.

Oveni bankede de også på vinduerne og sparkede til dørene.

Det er blot tre år siden, at Kirsten Kjeldsen fik renoveret facaden for et stort beløb - nu er den altså permanent smurt ind i æg, indtil mere professionelle får den rengjort.

csm_110927_16726085675884_b97d4ffd655568
Foto: Privatfoto

Umiddelbart er det kun Kirsten Kjeldsens hus, der er udsat for de grove nytårsløjer.

Det undrer hende. Hun har ikke selv børn og mindes at have været i konflikt med naboer eller andre i området, siger hun.

Det lykkedes faktisk for Kirsten Kjeldsen at komme i kontakt med én af ballademagerne - den ældste - som tæller i alt otte drenge i alderen 12-16 år.

- Jeg håber, at der er nogle forældre, som tager en snak med deres børn og fortæller dem, at det ikke er i orden at opføre sig sådan her, lyder det fra Kirsten Kjeldsen

Kirsten Kjeldsen har anmeldt sagen som hærværk til Nordjyllands Politi - politiet havde ikke tid og kræfter til at rykke ud til hende nytårsnat. 

csm_110927_16726085676687_e192f955b74545
Foto: Privatfoto

Seneste nyt

fra Nordjylland