LIGE NU:

Lucas Bjerregaard sikrer karrierens største sejr

Den nordjyske golfspiller vandt søndag den store turnering i Skotland, Alfred Dunhill Links Championship.

Den nordjyske golfspiller Lucas Bjerregaard tog søndag sin anden individuelle European Tour-titel til Alfred Dunhill Links Championship i Skotland.

Turneringen foregik på den legendariske St. Andrews-bane, hvor den 27-årige frederikshavnere sluttede på 15 slag under par. Det var et slag bedre end de to englændere Tyrrell Hatton og Tommy Fleetwood.

Det så ellers ikke så lovende ud lørdag. Der startede han nemlig finalerunden på en delt femteplads med fire slag op til førende Tyrrell Hatton.

Lucas Bjerregaard fik sin første European Tour-titel sidste år i Portugal Masters.