To mænd anholdt efter biljagt i Vendsyssel

Omkring klokken 02.00 natten til mandag blev to mænd anholdt efter en biljagt i Vendsyssel.

To 30-årige mænd fra henholdsvis Vrå og Jerslev forsøgte natten til mandag at stikke af fra politiet i en stjålet bil. De to mænd stjal bilen, der holdte parkeret ved Sygehus Vendsyssel i Hjørring, i løbet af søndagen, og omkring klokken 02.00 kom politiet på sporet af tyvene og satte jagten ind efter dem.

- Vi havde ikke fået så mange patruljer i området til at begynde med, men da vi så fik sendt nogle flere afsted lykkedes det os at standse køretøjet efter cirka tre kvarters jagt, siger Per Vagn Nielsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Biljagten begyndte i Sæby og fortsatte til Frederikshavn. Så tilbage til Sæby og igen til Frederikshavn. Herefter drejede de to mænd fra mod Vrå, og først her blev de standset af politiet.

Den stjålne bil var påført stjålne nummerplader, måske i håbet om, at bilen ikke ville blive genkendt, lyder det fra politiet.

Føreren af bilen var påvirket af enten spiritus eller narko, men på trods af det kom ingen til skade under jagten på de to tyve. De to anholdte er i forvejen kendt af politiet for tyveri.

Mændene bliver siget for brugstyveri af bilen, men føreren også bliver sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med biljagten.


Seneste nyt

fra Nordjylland