Massiv regn giver problemer: Vandet pumpes væk fra Elling Å

De seneste dages massive regn skaber problemer med vandstanden i Elling Å.

8 mand fra Park og Vej i Frederikshavn har pumpet vand væk fra åen siden onsdag aften for at undgå at åen går over sine bredder.

Først fredag morgen forventer Park og Vej i Frederikshavn Kommune, at man er færdig med at pumpe vand væk fra Elling Åen. Park og Vej har haft to pumper kørende siden onsdag aften. Den ene pumpe har kørt på fuld kraft og pumper 2400 kubikmeter vand væk i timen.

- Vi pumper vand over digerne, så det ikke kommer ind i husene. Vi er på forkant takket være vores alarmsystemer, og der er ingen fare på færde, siger Peter Nielsen, driftsleder i Park og Vej, Frederikshavn Kommune.

Det er anden gang indenfor tre måneder, at Park og Vej pumper store mængder vand væk fra Elling Å efter at der er faldet store regnmængder. 


Seneste nyt

fra Nordjylland