Narko med posten: To mænd varetægtsfængslet

 Narko med posten: To mænd varetægtsfængslet

Et forsøg på at importere 365 gram amfetamin resulterede torsdag eftermiddag i varetægtsfængsling i fire uger for mænd fra Frederikshavn

En pakke med narko skulle have klaret turen hele vejen til Frederikshavn, men den blev opdaget på postcentralen i Erritsø. I stedet måtte to mænd fra Frederikshavn-området i dag, torsdag, se sig selv blive varetægtsfængslet i fire uger.

De to mænd, der er henholdsvis 23 og 29 år gamle, havde forsøgt at importere i alt 365 gram amfetamin fra Tyskland. Grundlovsforhøret blev imidlertid holdt for lukkede døre, og derfor har det ikke været muligt at få oplyst flere detaljer i sagen.

Den 23-årige erkendte delvist sigtelsen mod ham, mens den 29-årige nægtede sig skyldig.


Seneste nyt

fra Nordjylland