Naturfredningsforening klager over godkendelse til MARS
Eigil Torp Olesen, formand for Danmarks Naturfredningsforening, frygter for det radioaktive affald, der kommer i forbindelse med stort nyt værft i Frederikshavn.
Formand frygter for det radioaktive affald, der kommer i forbindelse med stort nyt værft i Frederikshavn.
Vi har klaget over den miljøgodkendelse, som Frederikshavn kommune har givet til Mars. Det fortæller den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening, Eigil Torp Olesen.
Det sker netop den dag, da såvel kommune som erhvervsliv jubler over, at virksomheden Modern American Recycling Services (MARS) officielt har åbnet sin første europæiske bastion på recycling markedet for ophugning af skibe og boreplatforme. En indvielse, der finder sted i den maritime by, Frederikshavn.
- Virksomheden er ikke uønsket, understreger Eigil Torp Olesen, men Danmarks Naturfredningsforening er bekymret over, det såkaldte lavradioaktive, der kommer i forbindelse med det amerikanske selskabs virke i Nordjylland.
- Det drejer sig om lige præcis lavradioaktive affald, som man i bund og grund ikke rigtigt ved, hvad man skal gøre ved. Det er ikke kun en kritik mod Mars, men ligeså meget mod myndighederne, der skal håndtere det , siger Eigil Torp Olesen og tilføjer:
Det bekymrer, fordi det lyder på papiret ser fredeligt ud, men naturfredningsforeningen er ikke overbevist om, at det er virkeligheden.
Eigil Torp Olesen har på vegne af Danmarks Naturfredningsforening klaget til Miljø- og Fødevarenævnet over, at man ikke mener, de steder, hvor affaldet skal ende, ikke er undersøgt ordentligt.
- Der er ikke lavet såkaldte VVM (vurdering af virkninger for miljøet, red), siger den lokale formand.
Han erkender dog, at man i Danmark - og Frederikshavn, har meget bedre forudsætninger for at tage sig af de miljømæssige udfordringer, der måtte være ved ophugning af boreplatforme, end for eksempel lande som Indien, hvor skrækbillederne er, at ophugning foretages på strande uden hensyntagen til natur og miljø.
Det 290.000 kvadratmeter store recyclingområde, der torsdag blev indviet i Frederikshavn, består blandt andet af et rensningsanlæg med to 2.500 kubikmeter store opsamlingstanke, hvor regnvand fra alle arealer vil blive renset for eventuelle urenheder, en imponerende skibsrampe til ophaling af skibe med en længde på til 294 meter og et område til ilandtagning af offshore-installationer på op til 50.000 ton.