Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hemmelig lydfil chokerer ekspert: - Noget af det værste jeg har hørt

Det er magtfordrejning og helt uvirkeligt, at en dansk offentligt ansat kan tale sådan, lyder det fra ekspert i mediejura Thomas Pallesen.

Hans reaktion kommer efter at have hørt en 25 minutter lang, hemmelig lydoptagelse, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.

På lydfilen, som stammer fra 18. december 2023, fortæller en kommunalt ansat i Frederikshavn Kommune, hvordan der sorteres i de sagsakter om den skandaleramte Frederikshavns Havn, som kommunen udleverer til offentligheden.

Vedkommende møder sågar personligt op på Frederikshavn Havn for at instruere havnen i at udlevere det samme materiale til pressen, som kommunen har gjort.

 - Hvis I gør det, så sker der ikke noget, siger den kommunale medarbejder på optagelserne.

Ekspert er sur og overrasket

Thomas Pallesen er underviser i mediejura på Danmarks Medie- Journalisthøjskole og er ekspert i Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.

Det er de love, som sikrer, at offentligheden har ret til at få indsigt i offentlige myndigheder som Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn.

Han er chokeret over indholdet af optagelsen.

- Jeg er sur og overrasket. Jeg har ikke hørt noget lignende, og hvis det var manus til en tv-serie, så ville jeg sige, at det var vildt og urealistisk, det som foregår, siger han.

TV2 Nord ville sikre sig alle dokumenter

Mødet på Frederikshavn Havn i december 2023 finder sted, fordi TV2 Nord har søgt aktindsigt hos Frederikshavn Havn i den korrespondance, som ledelsen og bestyrelsen på havnen har haft med Frederikshavn Kommune, borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen.

Aktindsigten kommer på et tidspunkt, hvor Frederikshavn Havn er i dybe økonomiske problemer, hvilket senere hen ender med, at kommunen må overtage nøglerne til havnen sammen med en gæld på knap 1,7 milliarder.

TV2 Nord har tidligere søgt en lignende aktindsigt hos kommunen, men søgte nu aktindsigt hos havnen for at sikre, at alle dokumenter i den omstridte sag om Frederikshavn Havn kommer frem til offentlighedens kendskab.

Derfor laver TV2 Nord en såkaldt krydsaktindsigt hos havnen for at se, om de sagsakter, der udleveres, er de samme som dem, der er udleveret fra kommunen.

Gør I som os, så sker der ingenting

Den kommunale medarbejder er tilsyneladende bekendt med, at det er det, TV2 Nord har til hensigt, og vedkommende opfordrer derfor havnen til at koordinere de informationer, der kommer fra de to instanser.

Det kommer frem på lydfilen, hvor den kommunale medarbejder blandt andet siger følgende:

- Jeg vil blive meget glad, hvis I nøjagtig gør, som jeg har gjort, fordi så sker der ingenting, så kommer der ikke noget nyt frem eller noget. Jeg kan ikke forlange det af jer, jeg kan kun appellere til jer, siger medarbejderen i forbindelse med mødet.

Det er blandt andet den slags udtalelser, som ryster Thomas Pallesen.

Han er udpeget af justitsminister Peter Hummelgaard til et nyt udvalg, som blandt andet skal undersøge, hvordan der kan gives adgang til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser i videre omfang end i dag.

- Det kalder man magtfordrejning. For at tjene bestemte interesser bruger man usaglige midler. Det er ikke bare usagligt men bevæger sig også på kanten af offentlighedsloven og forvaltningsloven i et forsøg på at skjule en sag, siger han.

Thomas Pallesen er ekspert i mediejura og er rystet over at høre en kommunalt ansat tale som på den lækkede lydfil fra Frederikshavn Kommune. Foto: Henriette Maj Pedersen

Det demokratiske system sættes ud af kraft

Den kommunale medarbejder forklarer på lydoptagelsen, at vedkommende har sorteret i mails og udeladt ting. Blandt andet korrespondance, hvor fronterne mellem kommunens ledelse og havnen bliver trukket skarpt op, forklarer medarbejderen.

- Det er en meget alvorlig forseelse. Det betyder, at hele det demokratiske system, som vi bygger vores samfund på, ikke kan fungere. At man ikke vil spille efter de regler, som ligger til grund for hele vores system, og det er jo et kæmpe problem. Det er det, som hedder magtfordrejning, lyder vurderingen fra Thomas Pallesen.

Han opfordrer Frederikshavn Kommune til straks at iværksætte en undersøgelse af, hvor dybt det stikker, og hvad der konkret er sket.

 - Så skal der derefter tages disciplinære og personalemæssige konsekvenser af det, lyder det fra eksperten.

Hvor mange sagsakter, som medarbejderen i Frederikshavn Kommune har holdt hemmelig for offentligheden, ved kun Frederikshavn Kommune.

Torsdag formiddag meddelte Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S), at hun forlader posten 31. oktober. TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar om lydfilen fra Birgit S. Hansen, men hun henviser til kommunaldirektør Thomas Eriksen med den begrundelse, at det drejer sig om en forvaltningssag.

- Det påvirker mig meget. Det er jo ikke sådan, at vi kun får en henvendelse om aktindsigt. Vi får tonsvis af aktindsigter. Derfor skal vi gebærde os ordentlig. Punktum, siger Thomas Eriksen.

Han vil nu igangsætte en undersøgelse af forløbet.


Minister må se sig slået af folkeskoleelever i spørgsmål om cybersikkerhed

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En landsdækkende konkurrence på folkeskoler om cybersikkerhed skal få elevernes øjne op for deres egen sikkerhed på nettet.

De sidste tre uger har 9. klasseeleverne på Karensmindeskolen i Støvring kæmpet med folkeskoler fra hele landet om, hvem der ved mest om cybersikkerhed.

Konkurrencen er lavet for at give de unge mennesker et større indblik i alle de faresignaler, man kan støde på online. Lige nu er cybertruslen mod Danmark nemlig højere end nogensinde før, så konkurrencen skal klæde eleverne på til at færde sig på nettet.

Hen over tre uger har 250 skoleklasser landet over svaret på spørgsmål om alt fra adgangskoder til cookies. Samtidig er de blevet rustet til en stadig mere usikker digital hverdag.

- Jeg synes egentlig, at det er et rigtig vigtigt emne, for mange af os unge bruger sociale medier, og vi tænker måske ikke så meget over, hvor meget af vores egen information vi deler, siger Sara Isabella Reis, der går i 9.C på Karensmindeskolen i Støvring.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

'Truslen er meget høj'

I Støvring fik de så mandag besøg af ministeren på området. Den nordjyskvalgte minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har nemlig også stor interesse for sikkerheden på internettet.

- Truslen om cyberkriminalitet er meget høj, og cyberspionage er også meget høj, så det er ganske alvorligt, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).

Alvoren er da også gået op for eleverne på Karensmindeskolen, der allerede har ændret adfærd efter få ganges undervisning i cybersikkerhed.

- Eleverne tænker ikke altid over, at hvad de gør har en konsekvens, og at de laver et spor på nettet, men det gør de efter et forløb som det her, fortæller 9. klassernes lærer Martin Kleis.

Svar skyldig

Mandagens tre spørgsmål om cybersikkerhed klarer 9. klassen da også med mere end en time tilbage på programmet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Det samme kan man ikke med sikkerhed i stemmen sige om ministeren.

Kunne du svare på alle spørgsmål?

- Nogle af dem kunne jeg godt, og andre kunne jeg se, at man skulle lede længe, og de sad med programmer, som jeg ikke havde kendskab til, så det kan være, at jeg skal tage samme kursus, svarer Torsten Schack Pedersen.

Kurset om cybersikkerhed har i hvert fald givet eleverne stof til eftertanke.

- Jeg tror, jeg kommer til at tænke mere over, hvilke passwords jeg bruger, og hvad jeg skriver om mig selv – måske også hvad jeg skriver i kommentarer, konstaterer Sara Isabella Reis.


Busser kører allerede på strøm - nu skal vognmænd over i elbiler

Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab vil have sat yderligere skub i den grønne omstilling.

De fleste nordjyske busser kører allerede på el, brint eller biogas, og nu skal også de biler, der bliver brugt til flextrafik, være emissionsfrie.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) opstiller nemlig strenge miljøkrav til bilerne i det EU-udbud af flextrafikken, som man netop har udsendt.

Det fortæller NT i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at sikre, at de vogne, der transporterer vores kunder, ikke udleder CO₂ eller skadelige partikler. Hvert emissionsfrie køretøj på vejene gør en forskel for både klima og nærmiljø, siger NT’s driftschef, Erik Frederiksen.

Indfører aldersbegrænsning

I udbudsmaterialet er der krav om, at nye personbiler i NT's flåde fremover skal være emissionsfri. En nul-emissionsvogn er et køretøj, der ikke udleder nogen former for skadelige stoffer fra udstødningen som for eksempel CO₂, NOx (kvælstofoxider) eller partikler.

'Selvom elektriciteten, som elbilerne oplades med, kan have varierende klimaftryk afhængigt af energikilden, kan de betragtes som nul-emissionsvogne under kørsel. Nul-emissionsvogne kan også omfatte brintbiler, der drives af brændselsceller. Brintbiler udleder kun vanddamp, når de kører. De bidrager derfor heller ikke til lokal luftforurening,' skriver NT i pressemeddelelsen.

NT vil desuden indføre en aldersbegrænsning, der sikrer, at vogne maksimalt er seks år gamle, når de begynder at køre for det nordjyske trafikselskab. Ifølge Erik Frederiksen er dette et nødvendigt skridt for at få en grønnere vognpark.

- Ved at sikre en moderne og opdateret vognpark bidrager vi til en mere driftssikker og miljøvenlig transportløsning. Samtidig skaber vi en mere behagelig oplevelse for vores kunder, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet, siger han.


Jens mistede sit job sammen med 40 kollegaer: Nu giver søstervirksomhed håb

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Smed og familiefar en af dem, der har sikret sig nyt arbejde.

Familie, to børn og fast job i Hirtshals. Sådan var virkeligheden indtil starten af oktober for smed Jens Nørmark.

Men så blev det besluttet at lukke værftet Hirtshals Yard, der er firmaet bag byens eneste flydedok.

- Vi er stadigvæk kede af det, men man skal jo videre, siger Jens Nørmark.

Nu er Jens Nørmark en af de 12 medarbejdere fra Hirtshals Yard, der har fået job i søsterselskabet Vestkajens Maskinværksted.

- Det er jeg glad for. Jeg skulle ud og have en ny bil, hvis jeg skulle udenbys, så der var lidt, der skulle omstruktureres, forklarer Jens Nørmark.

Lukningen af Hirtshals Yard og byens flydedok ender med at koste 40 medarbejdere deres job. De sidste har kontraktudløb i starten af foråret 2025, og Vestkajens Maskinværksted vil ikke afvise, at de kan tage endnu flere, end de 12 medarbejdere, de har fået fra Hirtshals Yard.

- Vi må se, hvad fremtiden viser, fortæller afdelings direktør i Vestkajens Maskinværksted Morten Mikkelsen til TV2 Nord.

Så der kan være lidt håb for de opsagte folk?

- Måske ikke til 20 mand, men fem er vel bedre end ingen, uddyber Morten Mikkelsen.

Vestkajens Maskinværksted overtager også en del af havneområdet, der hvor flydedokken ligger i dag. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Alle lærlinge er garanteret

Vestkajens Maskinværksted har garanteret alle lærlingene fra Hirtshals Yard, at de kan fortsætte deres læretid hos dem. En vigtig detalje i en tid, hvor der er hårdt brug for faglært arbejdskraft.

- Der skal noget fornyelse ind til fremtiden. Det er godt. Det er det helt sikkert, påpeger direktør Morten Mikkelsen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Hirtshals Yard lukker endeligt ned. Alle ordre bliver gennemført, og der er stadig cirka 20 medarbejdere tilbage.

Jens Nørmark er glad for, at han har sin fremtid på plads. Det er kun firma navnet på kedeldragten, der skifter.

- Det kan også være, at han (Vestkajens Maskinværksted, red.) får noget godt ud af det. Det kan vi håbe, og man måske kan få nogle af de sidste kolleger med, siger Jens Nørmark.

Se hvordan de kæmper for at få flere opsagte medarbejdere i nyt job.

Nordjyske borgmestre vil kompenseres for at lægge jord til grøn energi

Foto: Jesper Thomasen / TV2 Nord

Det er især Vestdanmark, der skal lægge jord til den grønne omstilling. Det får nordjyske borgmestre til at efterlyse kompensation.

Danmarks skal have 26 statsligt udpegede energiparker, hvoraf 12 af dem skal ligge i Nordjylland, og lige nu forhandles der om udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Begge dele betyder, at der er jord i Nordjylland, der skal tages ud til fordel for havmiljø og den grønne omstilling i øvrigt.

Derfor ønsker de 11 nordjyske borgmestre at blive kompenseret for deres indsats.

- Nordjylland er et landdistrikt, og det der sker, når vi skal tage landbrugsjord ud, er, at vi skal have noget andet at leve af, siger Per Bach Lauersen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Dermed lægger de 11 nordjyske borgmestre sig i slipstrømmen af deres kollegaer i det midt- og vestjyske. I slutningen af august var de forfattere på en kronik, der blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de argumenterede for et såkaldt grønt udviklingsbidrag, hvor der tages udgangspunkt i den samlede årlige produktion af vedvarende energi i kommunen.

Et plaster på såret

Udviklingsbidraget betyder, såfremt det indføres, at der indføres et bidrag på 4 øre for hver KWh grøn strøm, der produceres lokalt. Samlet set bliver godt halvdelen af den vedvarende energi i Danmark produceret i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Det er også en ide, der vækker genklang i Jammerbugt Kommune. Kommunen er en af dem, der producerer allermest grøn energi i Danmark. Faktisk producerer de sammen med Thisted Kommune hvad der svarer til forbruget hos 243.500 husstande.

- Vi har brug for at få motiveret folk til at sætte mere grøn energi op, og jeg tænker, at de her penge vil være med til at give en udvikling i landdistrikterne. Dem der tager ansvaret, skal også belønnes, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:

- Det udhuler jo noget af landbruget, men i den anden ende er projekterne med til at give arbejdspladser. Hvis man udhuler landbruget, der i forvejen er personalesvagt, og store projekter skal bruge 100 mand, så er det et plaster på såret. For erhvervsudviklingen spiller ind på bosætning, så der er udviklingsmuligheder, hvis vi bliver kompenseret.

Forslaget fra de nu 18 jyske borgmestre kan være medvirkende til at skabe større kapacitet og nye incitamenter til at understøtte udrulningen af VE på land. Kommuner som bidrager til samfundets grønne omstilling og indfrielse af de nationale klimamål, tilgodeses med et årligt udviklingsbidrag, på basis af den lokale VE-produktion, fordi;

  • Udviklingsbidraget vil være et aktiv i, at Danmark styrker forudsætningerne for at nå sine reduktionsmål for Co2 i tide og samtidig investere i klimatilpasning og beskyttelse af biodiversitet gennem investeringer i natur- og vandområder.

  • Udviklingsbidraget vil være med til at styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder og forskningsmiljøer, idet de kan udvikle nye metoder og forretningsmodeller og dermed blive markedsledende inden f.eks. Power-to-X.

  • Udviklingsbidraget vil sikre lokale arbejdspladser og basis for ny bosætning og dermed sikre en bedre balance på tværs af Danmark.

  • Udviklingsbidraget vil muliggøre investeringer øremærket bedre velfærd lokalt.

  • Udviklingsbidraget vil skabe et større incitament til at flere kommuner kommer med på vognen.


Fem Hobro-virksomheder afsløret i social dumping

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol, så skatten kan opgøres korrekt.

Seks virksomheder i Hobro fik 4. november besøg af Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet, og hos fem af dem var der problemer med social dumping.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vores indsats mod social dumping har fokus på, at der bliver betalt korrekt skat og moms til Danmark af især udenlandske medarbejdere og virksomheder. I fem af de seks virksomheder vi besøgte i Hobro, fandt vi indikationer på social dumping. Det svarer til 83 procent af virksomhederne. Det er en smule mere end landsgennemsnittet på 78 procent, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det er hovedsagelig virksomheder inden for byggebranchen, der blev kontrolleret.

Som led i den landsdækkende aktion har Skattestyrelsen besøgt 54 virksomheder fordelt over hele landet. I 42 af virksomhederne fandt Skattestyrelsen indikationer på social dumping. Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol, så skatten kan opgøres korrekt.

- I de virksomheder, vi skal se nærmere på i Hobro, ser det ud til, at en række udenlandske virksomhedsejere skal anses for at være lønmodtagere i de danske virksomheder, de udfører arbejde for. Det betyder mere konkret, at den danske virksomhed løbende skal indeholde skat af den løn, de får udbetalt. Opgaven for os er nu at finde ud af, hvor lang tid de har udført arbejde for den danske virksomhed, og hvad de har fået i løn, så vi kan få opgjort og afregnet skatten korrekt, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med den landsdækkende kontrol har Skattestyrelsen talt med 141 personer, hvoraf de 105 var udenlandske.