Nordic Ink Festival vil tilbyde gratis diabetestatoveringer
Foto: Nordic Ink Festival
Til årets Nordic Ink Festival tilbyder Lifeguard Tattoo Denmark gratis diabetestatoveringer til de fremmødte diabterikere.
Diabetikere er i risiko for pludseligt at besvime, og det kan være svært for forbipasserende at hjælpe dem, hvis de ikke ved, at personen er diabetiker.
Det problem kan et internationalt koncept, kaldet Lifeguard Tattoo, være med til at løse. Idéen er at tatovere et mærke på diabetikernes håndled, så man kan genkende dem og yde den nødvendige førstehælp, hvis de besvimer.
Den idé vil Nordic Ink Festival gerne udbrede, og derfor vil Lifeguard Tattoo Denmark være med til årets tatoveringsfestival i Frederikshavn og give gratis Lifguards Tattoos til de interesserede diabetikere.
Det oplyser Nordic Ink Festival i en pressemeddelelse.
Hjørring-tatovør var først i Danmark
Den første til at udbrede idéen i Danmark var indehaveren af Royal Ink Tattoo i Hjørring, Jozsef Szikszai.
- Man ved aldrig, hvornår uheldet er ude, og denne lille tatovering på håndleddet giver redderne en værdifuld viden, når tiden er knap. Lifeguard Tattoo laver et beundringsværdigt arbejde. Det vil vi gerne støtte op om, siger projektleder for Nordic Ink og Brew Festival, Dorthe Brassøe, i pressemeddelelsen.
- Derfor har vi givet Jozsef og hans kollegaer muligheden for på Nordic Ink Festival at sprede budskabet om deres arbejde, så har du diabetes kan du komme og få tatoveret din “sygdom” på indersiden af håndleddet.
Bevægelsen er på verdensplan understøttet af hundredevis af tatovører, som alle tilbyder disse diabetes logo tatoveringer fuldstændig gratis til diabetikere, for at vise omverdenen deres medicinske betingelse.
Bevægelsen blev startet i Tyskland af den ungarske tatovør, Istuán Marton.
Nordic Ink Festival finder sted i Arena Nord i Frederikshavn og varer fra den 25. oktober til den 27. oktober.