00:28

Frederikshavn-Sæby Auto Sport tvinges nu til at forlade den traditionsrige Ørnedalsbane i Sæby

Foto: (Arkivfoto)

1 af 2

Ørnedalsbanen lukker og tvinger motorklubben ud

Frederikshavn-Sæby Auto Sport tvinges nu til at forlade den traditionsrige Ørnedalsbane i Sæby. Den gamle bane lukker ved udgangen af 2020 da lejekontrakten udløber og ikke fornyes.

Ørnedalsbanen kører ikke længere. Banen lukker og slukker til december 2020, hvor  lejekontrakten udløber. Ejeren vil ikke forny kontakten. 

Ørnedalsbanen lukker, og tvinger motorklubben til at finde et nyt sted at køre race på. Det er lejeaftalen, der er opsagt fra ejerens side, og det sker, fordi der på sigt er nye planer for området. Derfor kommer Ørnedalsbanen til at ligge i vejen. Lejeaftalen opsiges blandt andet på grund af støj og mulige udbygning af boliger i samme område, oplyser ejeren Hans Arenfeldt til TV2 Nord. 

Klubben stammer helt tilbage fra 1955, og har siden da kørt race på banen ved Sæby på Vandløsevej. Men nu er lejekontrakten blevet opsagt. Det betyder så, at klubben skal ud af finde et nyt sted før den 31. december 2020, hvor lejekontrakten udløber, skriver Kanal Frederikshavn. 

- Vi vil gerne bruge området til noget andet, og derfor opsiger vi kontrakten. Motorbanen må ikke være en hæmsko, hvis området skal bruges til noget andet. Derfor går vi ud i god tid og fortæller, at klubben skal finde noget andet, siger Hans Arenfeldt fra Sæbygård Avlsgård A/S, der ejer ejendommen. 

Den 50 år gamle motorsportsklub, Frederikshavn-Sæby Auto Sport, skal nu ud og finde noget nyt. Det er ikke en nem opgave.

- Nu må vi se, hvad vi gør. Det er selvfølgelig træls, for banen er en del af byens historie. Vi ønsker at blive i området, så nu må vi se, siger Jonas Kristensen, formand ved Frederikshavn-Sæby Auto Sport. 

Oppe på kommunen er man opmærksom på situationen, og formand for Plan- og Miljøudvalget Anders Brandt Sørensen (S) ser gerne, at Frederikshavns kommune forsat har en racerbane i fremtiden. Problemet er bare, at en racerbane ikke er nem at placere. 

- Vi vil gøre, hvad vi kan, og vi vil prøve at finde et sted til en ny bane. Men det er ikke nemt at placere sådan en bane. Der er mange hensyn som motorstøj, der skal tages hensyn til, siger formand for Plan- og Miljøudvalget Anders Brandt Sørensen (S). 

Ørnedalsbanen er den eneste bane nord for Limfjorden. Frederikshavn-Sæby Auto Sport har holdt til på Ørnedalen siden 1955. Siden 1996 har klubben i uge 30 afviklet Motorsportsfestival, Danmarks største offroad-motorsportsarrangement, som samler flere tusinde deltagere og tilskuere.