Pludselig udmelding - populært spisested lukker

Man håber på at finde en løsning i fremtiden.

Spisestedet Den Fornøjelige i Ålbæk lukker med øjeblikkelig virkning. 

Det oplyser restauranten på sin Facebook-side. 

- Kære alle sammen. Vi bliver desværre nød til at lukke Den Fornøjelige. Vi håber på at der kommer en løsning i fremtiden. Det har været seks fantastisk dejlige år. Kærlig hilsen Lena & Renè, lyder det i opslaget. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere har kommenteret på opslaget, hvor de udtrykker ærgrelse over udmeldingen. 

- Tusind tak for alt. Jeg håber I kan finde en løsning og sig til, hvis vi kan hjælpe, skriver Josephine Douet. 

- Det gør mig ondt at høre, Lena og René. “Den fornøjelige” var vores yndlingsspisested, så siger tak for et utal af lækre måltider, skriver Linda Mølgaard. 

Flere giver også udtryk for, at de håber, at restauranten vil finde en løsning.

René Hansen og Lena Mosberg overtog ifølge Kanal Frederikshavn restauranten i Ålbæk 9. december 2016.


Seneste nyt

fra Nordjylland