Politiet kommer med ny udmelding efter 'mistænkeligt' dødsfald

Undersøgelserne på Gl. Ålborgvej i Sæby er nu afsluttet.

En 45-årig mand blev fredag fundet død i Sæby, efter der havde været brand i boligen. Først lød meldingen fra politiet, at manden var død under mistænkelige forhold.

Nu er de imidlertid nået frem til en ny konklusion, efter teknikernes undersøgelser blev afsluttet fredag aften.

- Vores undersøgelser har ikke vist tegn på noget mistænkeligt ved branden eller dødsårsagen, fortæller Nordjyllands Politi på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet var massivt til stede på Gl. Ålborgvej i Sæby, efter de var blevet tilkaldt fredag over middag. En hundepatrulje var sendt ud til adressen, og huset var afspærret.

De pårørende er underrettet.





Seneste nyt

fra Nordjylland