Råbjerg Mile skal trække turister til
Råbjerg mile eller Dubai - Sund og bælt der driver storbæltsbroen vil med ny reklame der blev optaget i dag lokke turister til danske destinationer. Heriblandt Råbjerg Mile.
Sand, sand og atter sand. Der er sand næsten så langt øjet rækker i Råbjerg Mile og når solen står højt på himlen kunne den store sandklitte nemt forveksles med en ørken under varmere himmelstrøg.
Netop det udnytter Sund og Bælt A/S, der til dagligt driver storbæltsbroen, i en ny reklame. De vil vise, at man ikke behøver at flyve i timevis for at nå eksotiske rejsemål.
- Vi vil gerne vise at der er så meget alsidighed i Danmark. Så måske skal man tage til Råbjerg Mile på ferie i stedet for at tage til Dubai, siger Charlotte Andersen, Online koordinator i Sund og Bælt.
Reklamekampagnen med tanken - Øst, Vest, hjemme bedst - skal lokke danskerne rundt i landet, så de kan se, hvad Danmark har at byde på. Reklamen blev filmet i de solrige sandklitter i dag, så det vare noget tid før reklamen løber over skærmen.