Reserve-jesus, Tykke-frandsen og Grønlænder-kalle: Facebookgruppe holder liv i gamle øgenavne fra Frederikshavn
Foto: Glenn Lauritz Andersson og Magnus Munk Kristiansen
Tre journaliststuderende holder liv i de gamle øgenavne i Frederikshavn.
Øgenavne og de historier, der knytter sig til dem, kan styrke sammenholdet i lokalsamfund. Det mener tre journaliststuderende, der har kigget nærmere på øgenavne fra Frederikshavn.
Vi har nok alle hørt dem på et eller andet tidspunkt. Fra naboen henover hækken, over en øl med vennerne, eller fra den onkel, der altid har en anekdote eller to til enhver lejlighed. De historier, der bare bliver bedre og bedre, og som handler om personer med ofte farverige og til tider mindre flatterende øgenavne.
Nu har en gruppe journaliststuderende skabt et fællesskab på Facebook for Frederikshavns gamle øgenavne – og ikke mindst de historier der knytter sig til dem. Her kan borgere fra Frederikshavn fortælle de gamle historier, de husker fra deres barndom, og ikke mindst om de øgenavne personerne havde.
- De binder fortid og nutid sammen. Hvis du kan de historier, som din far kunne, så går de videre fra generation til generation, siger Thomas Trondal.
Han har sammen med Bave Mustafa og Magnus Munk Kristiansen skabt Facebookgruppen Øgenavne fra Fresse for netop at hylde disse mere eller mindre opfindsomme tilnavne, som er blevet tildelt på ofte ufrivillig basis. Ifølge dem kan øgenavne styrke sammenhængskraften i lokalsamfund.
- Disse anekdoter bidrager til ’Frederikshavnermentaliteten’. De udgør en fælles referenceramme i byen, fordi folk husker disse mennesker, men på forskellig måde, siger Thomas Trondal.
Link til Facebookgruppen findes her.
Idéen kom fra nordjyske barndomme
De tre studerende går på 7. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og facebookgruppen blev skabt i forbindelse med et skoleprojekt om brugerinddragelse. To af gruppens tre medlemmer er opvokset i Hjørring, og idéen kom netop fra deres barndom.
- Vi er jo vokset op med disse historier og de øgenavne, der fulgte med – ja, vi har jo næsten fået dem ind med modermælken, siger Magnus Munk Kristiansen og fortsætter:
- Så da vi skulle lave et projekt, hvor vi inddragede læseren, synes vi, der var en god mulighed for at tappe ind i de historier og genfortælle dem journalistisk. Samtidig ville vi gerne undersøge, hvilken effekt øgenavne kan have på et lokalsamfund.
Historier, der kun bliver bedre
Og noget tyder på, at Frederikshavn var det helt rigtige sted at kigge nærmere på. De tre studerende havde håbet på 50 medlemmer, men i skrivende stund har Facebookgruppen 450 medlemmer. Og med de mange medlemmer kommer der mange historier.
- Der er blandt andet den om Reservejesus. Det blev han kaldt på grund af sit udseende. Han havde langt hår og skæg, og var en personlighed i Frederikshavn. Der var mange, der kunne huske ham fra deres barndom, og nogle fortæller, at de var bange for ham, mens der er andre der har gode minder om ham. Men han har helt sikkert været en, man kendte til i byen, siger Magnus Munk Kristiansen.
- Ja, og så var der jo også Tykkefrandsen, siger Thomas Trondal, og fortsætter:
- Han var byens VVS’er fra Søndergade. Han havde fået godt med madpakke med hjemmefra. Han var bomstærk og kunne eftersigende løfte sin Nimbus motorcykel på 180 kilo i strakt arm.
Historierne er måske blevet lidt bedre med tiden. Men sådan er det med øgenavne og anekdoter. Det mener Thomas Trondal.
- De her historier får ny næring og nyt liv, hver gang de bliver fortalt. De får nok også lige 10 procent ekstra, men så længe man er opmærksom på det, så er de jo bare skide sjove at høre på, siger han.
Corona kom i vejen
De studerende havde oprindeligt tænkt sig at tage til Frederikshavn for opsøge de personer, der ligger inde med de gode historier. Men som så meget andet i denne tid, blev det ikke muligt.
- Mange af de historier handler jo om gader og steder og er på den måde egnsbestemt. Så det havde selvfølgeligt givet et ekstra lag, hvis man kunne være de steder, historierne udspillede sig, siger Bave Mustafa.
Men for at mindske spredningnen af Coronasmitte, forbød Danmarks Medie- og Journalisthøjskole deres elever at mødes face-to-face med deres kilder.
- Så vi har måtte klare det virtuelt, ligesom alle andre, fortæller Thomas Trondal.