På Orskov Yard ser to skibsbyggere frem til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

En stor del af arbejdet som skibsbygger foregår på knæ i snævre maskinrum med tungt værktøj og fysisk hårdt arbejde. Når man har arbejdet på den måde i knap 50 år, begynder det at kunne mærkes i kroppen, fortæller to skibsbyggere fra Orskov Yard i Frederikshavn. 

- Mine arme, mine albuer, min ryg, mine ben og mine knæ gør ondt. Jeg skal rulle ud af sengen om morgenen for at komme op at sidde, siger Søren Knøsen. 

Han har arbejdet på værftet i Frederikshavn i 47 år, men snart er det forbi. Han er nemlig blevet godkendt til at gå på tidlig pension, og det er noget, han ser frem til.

Villy tæller ned

Skibsbyggeren Villy Mikkelsen er i samme båd som Søren. Han kan også gå på pension om et års tid, og det minder han gerne sine kollegaer om.

- 204 arbejdsdage tilbage, og så går jeg på tidlig pension. Mine kollegaer er ved at være trætte af at høre på mig, for jeg tæller ned for hver dag. Jeg glæder mig godt nok, det gør jeg, siger han.

Villy Mikkelsen er netop vendt tilbage til arbejdet efter en måneds sygefravær, men skavankerne vender hurtigt tilbage. 

- Når man har været på arbejde i to dage, døjer man igen med ryggen og med knæene så starter det hele forfra, siger han.

Et problem for erhvervslivet

I Frederikshavn Kommune har 664 borgere søgt om retten til tidlig pension, og det kan godt blive et problem for erhvervslivet. 

- Hvis mennesker er opslidte, er det selvfølgelig vigtigt, at de ikke bliver tvunget til at blive på jobbet, men jo flere der går på pension, jo flere hænder kommer vi til at mangle i vores virksomheder, og det bliver en hindring for væksten, siger Niels Bay Christensen, der er Erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord. 

47 år må være nok

Søren Knøsen og Villy Mikkelsen har mange planer om, hvad de skal bruge tiden på, når de går på pension. Planerne omhandler dog ikke fysisk slidsomt arbejde. 

- Jeg synes, at 47 år må være nok. Nu skal jeg være sammen med min kone, mine børn og mine børnebørn. Og nyde den frihed, at jeg kan komme hjem og gå derhjemme, inden der kommer en anden en og henter mig, siger Søren Knøsen. 

- Jeg er slidt op. Det kan ikke siges mere klart, siger Villy Mikkelsen.