Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stort portræt på Salto: Kendt forfatter bryder tavsheden om tabubelagt lidelse

Foto: Johnni Isaksen

Forfatteren Bent Haller har brug for at skrive - hele tiden. Han har skrevet over 100 bøger, men han har først for nylig fundet ud af, hvorfor hans skrivetrang er så stor

Bent Haller havde det ikke godt, da han voksede op i Frederikshavn. Han følte sig anderledes. I skolen passede han slet ikke ind. Og han mindes frikvarterne som ganske forfærdelige. Han var hele tiden på overarbejde.

- Det var alles kamp mod alle. Et frygteligt kaos. Men det nyttede jo ikke noget at stille sig op i et hjørne og se betuttet ud. Det duede ikke at vise, hvem man egentlig var. Så det var noget med at være som alle de andre, fortæller den nu 70-årige forfatter, der er hovedperson i programmet "Bent Haller i osteklokken," der sendes imorgen på TV2 Nord Salto.

Men Bent Haller var ikke som alle de andre. Det var der bare ikke nogen, der tog sig af dengang. Det betød, at Bent brugte utrolig mange kræfter på at passe ind og gøre sig så usynlig som muligt.

- Jeg kunne være så stille, at læreren glemte, at jeg var der. Så sad jeg og drømte mig langt, langt væk. Men hvis læreren så pludselig sagde: Bent, vil du fortsætte herfra?, så anede jeg jo ikke mine levende råd. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg var i en slags osteklokke. Der var en væg mellem mig og omverdenen og sådan er det stadigvæk, fortæller han.

Familien vil fortælle om autismen

TV2 Nord kontaktede Bent Haller i efteråret 2016 for at høre, om han havde lyst til at medvirke i et program, der skulle handle om hans forfatterskab.

Sammen med sin hustru, Alice Haller, tyggede Bent på forespørgslen nogle dage og vendte så tilbage med svaret: Ja, men så skal det også handle om min mulige autismeforstyrrelse: Aspergers-syndrom.

Og det er første gang, Bent og familien åbent fortæller om de udfordringer, det har givet for den populære forfatter, der med sin debutroman "Katamaranen" fra 1976 vandt forlaget Borgens konkurrence om den bedste samfundskritiske ungdomsroman.

- Jeg og familien er han rent følelsesmæssigt meget afhængig af, for vi er stort set de eneste han har. Min rolle er så også at være en kammerat og en ven, for han har ingen venner, fortæller Alice Haller i programmet.

Mennesker, der har autismeforstyrrelsen Aspergers, har brug for struktur og gentagelser. Derfor er Bent Hallers hverdag lagt i skema – lige fra han står op til han går i seng. På den måde får forfatteren også mulighed for at skrive så meget, som han gør. I sit arbejdsværelse, hvor han hver eneste dag – bortset fra søndag – sætter sig klokken 8 om morgenen.

- I arbejdsværelset er jeg mig selv. Jeg er måske kun mig selv her, for jeg har ikke noget udefra, der presser sig på. Det er her jeg tænker, og det er her, jeg skriver mine bøger, fortæller Bent Haller i programmets åbningsscene.

Det er jo bare min far. Og han er, som han er. Men jeg har altid vidst, at han ikke var som andre. Der var et eller andet ved ham, der var specielt. Om det var fordi, han var bidt af en gal skrivemaskine eller hvad? Der var i hvert fald noget, der var anderledes. Det har jeg altid følt. Og vores dagligdag var fuldstændig minutiøst planlagt. Alle dage foregik de samme ting på samme klokkeslæt

Ina Schou Haller, Bent Hallers datter

Datteren Ina bliver nøglen

At han har brug for struktur, har familien på godt og ondt skullet tilpasse sig gennem årene. Et af Alice og Bents fire børn, datteren Ina Schou Haller, husker, at hun som barn godt kunne mærke, at far ikke nødvendigvis var som de andre fædre.

- Det er jo bare min far. Og han er, som han er. Men jeg har altid vidst, at han ikke var som andre. Der var et eller andet ved ham, der var specielt. Om det var fordi, han var bidt af en gal skrivemaskine eller hvad? Der var i hvert fald noget, der var anderledes. Det har jeg altid følt. Og vores dagligdag var fuldstændig minutiøst planlagt. Alle dage foregik de samme ting på samme klokkeslæt, siger hun i programmet.

Ina viser sig at blive nøglen, der skal åbne op til sin fars sind. Hun er uddannet psykolog og arbejder på en privat, psykiatrisk klinik, der undersøger og udreder børn med autisme. Jo mere, hun har arbejdet med autistiske børn, jo mere har hun tænkt, at hendes far har nogle af de samme træk.

Så da Alice sidste år var på besøg hos Ina og familien i København, hvor de bor, fortalte Ina sin mor, at hun var sikker på, at Bent har Aspergers-syndrom.

Alice tog hjem til Aalborg, lånte bøger på biblioteket og læste om autismeforstyrrelsen.

- Så ringer hun til mig en dag og siger: Nu har jeg læst om voksne med Aspergers. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det er det. Det er derfor, han er som han er, siger Ina Schou Haller.

Fakta: Aspergers Syndrom

Symptomer på autisme-spektrum-forstyrrelsen Aspergers-syndrom:

  • Svært i sociale sammenhæng
  • Elsker faste rutiner
  • Interesserer sig ikke for at få venner
  • Svært ved at sætte sig ind i andres følelser
  • Misforstår ofte andre
  • Normal- eller højtbegavet
  • Udvikler ofte særinteresser

Har ikke brug for en udredning

Alice fortæller Bent om Inas betragtninger og teorier. Og det ryster forfatteren så meget, at han ringer til Ina for at få en forklaring. Det bliver til en god snak, som bliver til en række tests og undersøgelser, som Ina laver på sin far.

Hverken Bent eller resten af familien har behov for en egentlig udredning af ham via det psykiatriske system. Inas konklusioner er nok til at give svar på, hvorfor den yderst produktive forfatter er som han er.

- Det har gjort det nemmere for mig at forstå, hvordan jeg reagerer. Men også til at forstå, hvordan Bent reagerer, for så kan jeg bedre acceptere den måde, han er på, siger Alice Haller. Og Bent er enig. Han har ikke bryg for yderligere undersøgelser.

- Nej, nej. Hvis min egen datter ikke var psykolog, var jeg heller aldrig kommet den vej. Jeg har aldrig haft et behov for en udredning. Jeg har jo haft det fint nok inde i osteklokken, forklarer han.

Kunne det hele være anderledes?

Som nævnt i artiklens start undersøgte man i Bent Hallers barndom ikke børn, der stak ud fra normalen. De blev bare betragtet som enspændere og originaler.

Og der er ingen tvivl om, at Bents liv ville have set anderledes ud, hvis man langt tidligere havde undersøgt ham. Men spørgsmålet, som også bliver stillet i programmet er så bare, om det ville have ændret noget?

- Jeg kan ikke fortryde, at jeg er som jeg er. Det kan jeg ikke stille noget op med. Men jeg kunne selvfølgelig godt ønske, at det havde været anderledes. Jeg kunne godt ønske, at jeg havde været normal. Men hvis jeg havde været det, så ville jeg jo heller ikke være den, jeg er. For at være den, jeg er, skal jeg tage min autisme på mig. Jeg skal acceptere den. For ellers kan jeg jo slet ingenting, siger Bent Haller til slut i programmet.

”Bent Haller i osteklokken” er i to afsnit og sendes 5. april, kl. 19:45 samt 12. april, kl. 19:45.

Et lille udvalg af Bent Haller-bøger:

1976: Katamaranen
1979: Fuglekrigen (børnebog, filmatiseret)
1983: Kaskelotternes sang (børnebog)
1990: Fuglekrigen i Kanøfleskoven (billedbog, filmatiseret)
1991: Silke (børnebog, filmatiseret)
1993: En saga blot
1994: Aberne og det hemmelige våben (billedbog, filmatiseret)
1994: De nærmeste hundrede (ungdomsbog)
1996: Lille Lucifer
2002: Sinkeklassen
2005: Hønsepigen
2007: Den 8. bonde
2007: Knut og køter (børnebog)
2009: Rakkerpakhuset
2012: Lazarus
2015: Det man husker
2017: Abelone på Bangsbo


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.