To biler udbrændt i voldsom garagebrand

En fællesgarage med fire biler brød søndag sidst på eftermiddagen i brand i Frederikshavn.

Klokken 17.11 blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til en voldsom garagebrand på Stenbakkevej i Frederikshavn.

En fælles fritliggende trægarage med plads til fem biler var totalt omsluttet af flammer, da beredskabet nåede frem.

I alt fire biler var i trægaragen, da branden brød ud.
I alt fire biler var i trægaragen, da branden brød ud.

Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Charlotte Egebak fortæller, at der var fire biler i garagen, og de to er totalt udbrændt, mens de to andre har fået skader.

- Der var et kæmpebål, da vi nåede frem, og trægaragen er totalt brændt ned, siger Charlotte Egebak.

15 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.
15 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.

Ingen personer kom til skade ved branden, og der var heller ikke risiko for, at andre bygninger kunne tage skade.

Charlotte Egebak har ikke noget bud på en mulig brandårsag men oplyser, at det skal politiets teknikere undersøge nærmere.

I alt 15 brandfolk fra Nordjyllands Beredskab assisterede ved slukningen branden.

Brandårsagen kendes endnu ikke.
Brandårsagen kendes endnu ikke.

Seneste nyt

fra Nordjylland