Tre fængslet for drabsforsøg i Skagen

Tre mænd er tirsdag aften blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg på en 19-årig mand fra Skagen, hvis tilstand fortsat er kritisk.

Tre mænd  på henholdsvis 27, 28 og 41 år er varetægtsfængslet i fire uger. En 25-årig mand blev løsladt efter grundlovsforhøret i retten i Hjørring. Derudover har en 19-årig mand fået opretholdt sin anholdelse i tre dage, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Alle tre fængslede nægter sig skyldige og har kæret fængslingerne.

 

 

Drabsforsøget fandt sted på Skagavej i Skagen mandag aften. Her blev en person fundet klokken 19.29 livløs i en lejlighed, efter at han var blevet stukket flere gange med en skarp genstand og slået i hovedet med en stump genstand.

Manden blødte voldsomt efter knivstikkeriet, og vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi fortæller, at offerets tilstand stadig er kritisk.


Seneste nyt

fra Nordjylland