LIGE NU:

Tv-serien Norskov solgt til udlandet

Englænderne kan godt begynde at glæde sig, for de vil snart få mulighed for at se den danske tv-serie Norskov, der er indspillet i Frederikshavn.

Englænderne får snart muligheden for at følge politimanden Tom Noack, der efter 20 år vender tilbage til Norskov. Han tvinges ind i gamle relationer samtidig med, at han kæmper for at rydde op i gaderne, som han voksede op i. En kamp, der kan følges i flere lande. 

Belgiere, hollændere og franskmænd er nogle af de befolkninger, der også har kunne følge med i Norskov. Men dramaet i Norskov er også solgt til England. Her har Walter Present købt serien, det afslørede de på deres hjemmeside i torsdags. Walter Present er en tjeneste, der specialiserer sig i at give deres brugere de bedste udenlandsk producerede serier. 

Serien, der er indspillet i Frederikshavn, rullede over skærmen i de danske stuer i efteråret 2015. I gennemsnit så 634.000 med, når et afsnit af Nørskov blev vist, hvilket ikke levede op til TV2's forventninger til serien. Norskov fik derfor aldrig en sæson 2. 

Norskov var nomineret til hele seks Robert-statuetter i 2016, men måtte gå fra festlighederne uden at vinde en af de gyldne statuetter.

Hvad serien er solgt for, er ikke offentliggjort.