Kort Nyt

Var ikke klar over reglerne: 42-årig kan se frem til bøde for ulovlig droneflyvning

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Militærpolitiet på Flådestation Frederikshavn modtog en alarm om en drone, der fløj ved militære installationer ved Skovhusevej i Bangsbo. 

En 42-årig mand fra Frederikshavn indrømmede, at det var ham, der fløj dronen. Han kan nu se frem til en bøde i en kommende sag. 

- Vi træffer en 42-årig mand i området, der erkender, at det er ham, der har fløjet med dronen. Han fortæller, at han ikke var klar over reglerne. Det frikender ham dog ikke for ansvaret, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen til Nordjyske.

Det var militærpolitiet, der tilkaldte politiet efter at have fået en dronealarm på Flådestation Frederikshavn. 

- Der er nogle militære installationer i det område, der gør, at man ikke må flyve med drone, fortæller vagtchefen yderligere.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

For første gang nogensinde: Nu er kvindelige værnepligtige startet

2. februar startede knap 230 nye soldater ved Trænregimentet i Aalborg. Mere end 50 af dem er kvinder.

Det nye ved holdet af soldater er, at både mænd og kvinder er værnepligtige. Hidtil har kun mændene haft pligt til at tjene deres land, mens kvinderne har haft såkaldt 'værne-ret'.

Men fra i år er loven ændret, og kvinder har nu også værnepligt.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fortuna henter midtbanespiller hjem

Efter to år væk vender 23-årige Signe Carstens hjem til Fortuna Hjørring med øjeblikkelig virkning.

Signe Carstens bliver hentet fra Brøndby på en kontrakt, der løber resten af året. Det skriver Fortuna Hjørring i en pressemeddelelse.

Signe Carstens. Foto: Fortuna Hjørring - Pressefoto
Foto: Fortuna Hjørring - Pressefoto

Midtbanespilleren har tidligere spillet for det nordjyske hold sammen med sin tvillingesøster Mathilde. Men i 2024 tog hun turen til Celtic i Skotland, AIK i Sverige og senest Brøndby på Sjælland.

Hun står noteret for 74 kampe for Fortuna Hjørring.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbolds-træner duo skipper guldfejring på Rådhuspladsen

Mens håndboldherrerne mandag har taget turen fra Herning til Rådhuspladsen i København for at blive fejret for at have sikret EM-guldet efter en sejr over Tyskland søndag, er assistenttræner Henrik Kronborg og målmandstræner Michael Bruun ikke en del af fejringen.

De er nemlig taget retur til Aalborg, hvor de begge to er en del af Aalborg Håndbolds stab, skriver TV 2.

Simpelthen fordi der allerede tirsdag er træning igen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

To biler og en lastbil er kørt sammen

Klokken 17.55 fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort, at uheldsstedet er sikret.

To biler og en lastbil er kørt sammen på Aalborgvej mellem Thisted og Fjerritslev.

Uheldet er sket mandag eftermiddag, hvor bilerne er kørt ind i lastbilen, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum.

Ifølge vagtchefen er ingen personer kommet til skade i forbindelse med uheldet, mens det heller ikke har skabt trafikale udfordringer på strækningen.

Hvad der ligger til grund for uheldet er ukendt.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB-klubdreng skifter til superligaklub

AaB sælger Oliver Ross halvandet før sit kontraktudløb i det nordjyske.

Kun 21-årige Oliver Ross er et produkt af partnerklubben Aalborg KFUM og kom allerede til AaB Akademiet som 10-årig, før han debuterede for førsteholdet som 16-årig.

Men nu tager nordjyden skiftet fra Aalborg og rykker til Silkeborg I.F., som har indfriet AaB's betingelser for en transfer, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Oliver Ross skifter på en kontrakt frem til vinteren 2029.

- Jeg er glad for at have fået muligheden for at skifte til Silkeborg I.F., som på nuværende tidspunkt er et godt sportsligt skridt for mig. Jeg ser frem til at opleve et nyt setup i nye omgivelser, som kan være med til at hjælpe min udvikling, lyder det fra Ross i pressemeddelelsen.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.