Varebil brager ind i hus

Uheldet skete sandsynligvis på grund af glat føre.

En varebil med en 49-årig kvinde bag rattet endte tirsdag middag i stuen af et hus på Ålborggårdvej i Østervrå. Politiet fik meldingen om uheldet klokken 11.20 og heldigvis var der ikke nogen hjemme i huset, da varebilen kørte gennem muren.

- Kvinden er kørt til Hjørring Sygehus til behandling, men ikke med livstruende skader, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

Det har endnu ikke været muligt for politiet at afhøre kvinden, men de vurderer, at det sandsynligvis var grundet glat føre, at kvinden mistede herredømmet over bilen.

Store dele af ydermuren indtil stuen er væk og derfor har beredskabet sat stolper i hullet for at undgå, at huset styrter sammen.

Sådan så der ud i stuen, efter varebilen var kørt gennem muren.
Sådan så der ud i stuen, efter varebilen var kørt gennem muren.

Seneste nyt

fra Nordjylland