Venligboerne modtager donation på 75.000 kroner

Venligboerne har udtrykt ønske om, at få deres egne lokaler, og med en anonym donation på 75.000 kroner er de nu kommet nærmere drømmen.

Venligboerne i Frederikshavn har modtaget en anonym donation fra en dansk erhvervsmand på 75.000 kroner. Venligboerne har et ønske om, at få deres egne lokaler, hvor de kan have deres ting fast og have lokaler til rådgivning. Det skriver kanalfrederikshavn.dk.

- Vi er kommet et godt skridt nærmere nogle lokaler, som vi kan bruge, siger Poul Nielsen, der er formand for Venligboerne Frederikshavn tv2nord.dk.

Poul Nielsen håber, at donationen kan virke som inspiration for andre, da Venligboerne skal bruge 125.000 kroner til et års husleje, drift og indskud.

- Det er en flot anerkendelse af det store arbejde, der bliver gjort for flygtninge i Frederikshavn. Så vi er meget taknemmelige, siger Poul Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland