Vold i fængsel: Indsatte tævede medfange med kødhammer
Foto: TV2/Nord
Tre mænd, der tirsdag sad fængslet på Kragskovhede, er nu varetægtsfængslet i en overfaldssag på en fjerde indsat.
Tirsdag aften klokken 18:24 overfaldt tre indsatte på Statsfængslet Kragskovhede en anden medfange.
Den 24-årige mand blev overfaldet og slået flere gange i hovedet med en kødhammer, inden de tre overfaldsmænd overdyngede offert spark og tramp.
- Offeret slap heldigt fra mødet med kødhammeren og de tre mænd med skrammer og knubs i hovedet og nogle brækkede fingre, fortæller anklager ved Nordjyllands Politi, Mathias Andersen, efter retsmødet i Hjørring onsdag.
De tre overfaldsmænd er henholdsvis 23, 23 og 35 år, og de blev i dag varetægtsfængslet fire uger i sagen - sigtet for kvalificeret vold, og det betyder, at de ikke kan nyde de noget friere rammer i Statsfængslet Kragskovhede.
Nordjyllands Politi har ingen oplysninger om motivet bag overfaldet. Ingen af de tre sigtede havde lyst til at sige noget i retten i dag.