SENESTE NYT:

White Hawks holder fast i toppen efter overtids-sejr

Metalligaens tophold hedder fortsat Frederikshavn White Hawks, efter holdet tirsdag aften slog Esbjerg Energy i overtiden.

Frederikshavn White Hawks lykkedes tirsdag aften med at sikre endnu en sejr i Metalligaen - og dermed også med at cementere placeringen i toppen af tabellen yderligere.

Frederikshavn White Hawks har nu, efter 12 kampe, 24 point og et forspring på tre point til Herning, der har en kamp i baghånden.

Tirsdagens kamp var en tæt affære, hvor udeholdet lykkedes med at komme foran med både 0-1 og 0-2, inden Frederikshavn slog tilbage midtvejs i anden periode med et mål af Kirils Galoha. 64 sekunder senere slog Esbjerg dog fast, at et White Hawks comeback ikke skulle have nemme betingelser og gjorde igen forspringet til to mål.

Sen udligning gav overtid

Men White Hawks ville tilbage i kampen og kort før 2. periodes afslutning, gjorde Aleksi Halme det til 2-3.

Det udlignende mål lod dog vente på sig, og det var først efter 54 minutter, at Elias Ulander, assisteret af McNeill og Räsänen, udlignede til 3-3. Og det var også stillingen, da den regulære spilletid var forbi.

I overtiden viste Frederikshavn White Hawks, hvorfor det er dem og ikke Esbjerg, der er tophold i ligaen lige nu. Efter to minutter og 28 sekunders overtid scorede Christopher Eriksen det afgørende mål til resultatet 4-3.

Frederikshavn White Hawks kan tage aftenens sejr med til Herning på fredag. Her venter et opgør mod nordjydernes direkte modstandere i toppen af tabellen, Herning Blue Fox.

Lone Jensen PFOS-forurening

play Ingen fortalte Lone, at hun er nabo til sundhedsskadelige PFOS-stoffer

Havnegade Run

play "Danmarks mindste motionsløb" afholdt på havnen i Nørresundby

Natur app i Aalborg

play Ny app skal lokke børn og voksne ud i naturen

Lotte Andersen sygeplejerske 2

play Lotte siger snart stop som sygeplejerske: - Det er noget, der kører i baghovedet hele tiden

Lone Jensen PFOS-forurening

play Ingen fortalte Lone, at hun er nabo til sundhedsskadelige PFOS-stoffer

Havnegade Run

play "Danmarks mindste motionsløb" afholdt på havnen i Nørresundby

Natur app i Aalborg

play Ny app skal lokke børn og voksne ud i naturen

Til forsiden

Til forsiden