White Hawks scorer ny målmand

Frederikshavnerklubben har skrevet kontrakt med den 23-årige målmand Mathias Seldrup for de kommende to sæsoner.

Mathias Seldrup kommer til at spille med nummer 83 på ryggen fra denne sommer.

Han har nemlig skrevet kontrakt med ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks for de kommende to år.

Det oplyser Elite Nord Frederikshavn A/S i en pressemeddelelse.

quote Jeg har kun hørt godt om klubben og byen, og det er et rigtig godt sted at være. Mine ambitioner er at være fast førstemålmand for en topklub, og jeg er klar til at bevise mit værd, og levere fra dag et.

Mathias Seldrup, kommende White Hawks-spiller

- Vi ser meget frem til samarbejdet med Mathias Seldrup, der er en meget talentfuld og ambitiøs keeper. Han er ikke færdig med at lære endnu, og vi tror, vi kan udvikle ham yderligere i Frederikshavn. Vi har tidligere haft danske keepere som førstemålmænd, med stor succes, hvor vi jo tidligere blandt andet har hentet Frederik Andersen, Georg Sørensen og Thomas Lillie, skriver klubben.

Mathias Seldrup er født i Herning og har spillet fire sæsoner for Esbjerg Energy. Nu er han klar til at tørne ud for en nordjysk klub.

- Jeg er rigtig glad for at skulle spille i Frederikshavn til næste sæson. White Hawks er altid en topklub, der har store ambitioner, og det har jeg også selv. Jeg har kun hørt godt om klubben og byen, og det er et rigtig godt sted at være. Mine ambitioner er at være fast førstemålmand for en topklub, og jeg er klar til at bevise mit værd, og levere fra dag et. Jeg ser frem til samarbejdet med Jari Pasanen, som jeg er sikker på kan lære mig meget, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland