Kom med til Valgfolkemøde på TV2 i Odense

TV2 og TV2 regionerne inviterer til demokratisk fest på Kvægtorvet. Det foregår søndag den 19. maj klokken 9-19, og du kan køre med en gratis bus direkte til døren.

Hop på bussen sammen med TV2 Nord, få en dag sammen med vælgere og politikere fra hele landet og oplev den festlige side af politik.

Bussen kører den 19. maj klokken 6.50 fra Aalborg Banegård og samler yderligere passagerer op klokken 7.00 ved Samkørselspladsen ved Th. Sauers Vej-afkørslen ved motorvejen. Herfra går turen mod Kvægtorvet i Odense, og bussen er retur igen klokken 19.00, når Valgfolkemødet er slut.

Vi har et begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre din billet. Både bus og indgang er gratis, og vi byder på en let forfriskning til turen.

I Odense danner TV2's hovedsæde, Kvægtorvet, rammen om en begivenhed, hvor vi på seks scener byder velkommen til et program spækket med debatter, indsigter og underholdning. Vi stiller op med både kendte programmer fra TV2, og vi har indhold fra både TV2 Nord og alle TV2’s andre regioner, fra Altinget, Radio24syv, Fyens Stiftstidende og fra alle partierne. Mød flere af de østjyske kandidater både i clinch med andre politikere og på slap line.

På TV2 regionernes egen scene, 'Det Nære Telt', vil der dagen igennem være debatter, live musik og rig mulighed for at give din egen mening til kende. Vi byder også indenfor til citatquiz og legen 'Jeg Har Aldrig' med kandidaterne.

Vil du være publikum til topmøde? (OBS! BILLETTERNE TIL TOPMØDE ER NU UDSOLGT)

Klokken 20.00 sender TV2 og TV2 NEWS direkte fra Valgfolkemødet debat mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S).

Programmet hedder 'Topmøde', og Cecilie Beck leder debatten, mens NEWS-vært Gertrud Højlund inddrager publikum i teltet ’Forsamlingshuset’ i diskussionerne. Vil du med som publikum? Måske kan du endda stille et spørgsmål direkte til statsministerkandidaterne.

Sådan kommer du med:

Gratis bus

Tilmeld dig bus, Valgfolkemøde og eventuelt 'Topmøde' her. Denne billet giver dig adgang til bussen. Når den ankommer til Odense, får du udleveret din billet til Valgfolkemøde og eventuelt Topmøde.

 

Foretrækker du at køre selv?

Tilmeld dig Valgfolkemøde og eventuelt 'Topmøde' her.

 

OBS: Du kan ikke tilmelde dig 'Topmøde' uden også at tilmelde dig Valgfolkemøde.

 

Spørgsmål?

Det er TV2/Fyn, som koordinerer busser og billetter til Valgfolkemøde for alle regioner. Kontakt derfor event@tv2fyn.dk eller tlf. 24 79 50 88, hvis du har spørgsmål til arrangementet.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland