Fyret flytter: Kjeld har sat afmærkning i sandet

02:09

Kjeld har sat afmærkning i sandet

70 meter fra fyret er der sat afmærkning i sandet. Det er her fyret skal flyttes til. Foto: Jesper Christiansen

Der er gravet 4.000 kubikmeter sand væk fra den brede bakserende. Foto: Jesper Christiansen

1 af 3

70 meter fra hvor Rubjerg Knude Fyr står i dag har Kjeld Pedersen sat en mærkering i sandet. Det er her, at det 120 år gamle fyr skal flyttes til, når det om 2 uger rulles afsted. 

Oprindeligt var planen, at Rubjerg Knude Fyr skulle flyttes 80 meter væk fra kysten, men på grund af de store sandklitter, så bliver det kun til 70 meter. 

02:27

I mere end 100 år har man kæmpet mod sandet ved Rubjerg Knude. Sandfygning er også den største udfordring, som Kjeld Pedersen kæmper med, i sit arbejde med at flytte fyret. 

Luk video

- Hvis vi går 80 meter hen, så kommer vi ind i så høj en klit, at hjørnet af fyret vil være dækket til, og vi er nervøse for, at sandet vil ryge hen foran indgangsdøren, siger Kjeld Pedersen.

Gravemaskinen er i gang med at flytte det sidste sand i den brede bakserende, hvor fyret skal flyttes i. Den såkaldte bakserende er 16 meter bred og næsten 100 meter lang. I alt er der gravet omkring 4.000 kubikmeter sand væk fra bakserenden. 

Den store sandkasse

- Det er den største sandkasse, som jeg har set, siger Kjeld Pedersen.

Alt er nu næsten klar til, at BMS Krangården kan rykke ind i næste uge med deres store maskiner.

De kæmpe jernbjælker, som skal igennem de store huller, som der er lavet i fyret, er ankommet til området. De skal snart bugseres de sidste 2 kilometer op til fyret, så de kan blive monteret.  

De 8 tons tunge jernbjælker kan ind gennem fyret. De skal bruges, når fyret skal løftes. Foto: Jesper Christiansen

Hver af de store jernbjælker vejer otte tons. De skal være med til at bære, når fyret skal løftes og rulles 70 meter til den nye placering.

- Det bliver lidt vildt, men vi håber og tror på det, siger Kjeld Pedersen. 

Sandet kan drille

Sandet ved Rubjerg Knude har i generationer været den største udfordring. Det er det stadig, og det er ikke bare sandfygning, som kan ødelægge flytningen af fyret.

02:35

Hjørring Kommune vil sætte shuttle-busser ind, når Rubjerg Knude Fyr skal flyttes i uge 43 for at undgå parkeringskaos i området.

Luk video

- Usikkerhedsmomentet er nok lidt, at sådan noget som sand, det kan man ikke banke sammen. Vi håber, at de store køreplader, som vi skal køre fyret på, kan banke sandet sammen, siger han. 

Kjeld Pedersen har sat sin afmærkning i sandet. 70 meter fra hvor fyret står i dag er målstregen om et par uger, når fyret rulles afsted.

- Jeg håber så meget, at fyret står der i uge 43, og at vi i uge 44 er i gang med at dække renden til igen, siger Kjeld Pedersen. 

Der er gravet 4.000 kubikmeter sand væk fra den brede bakserende. Foto: Jesper Christiansen

Forsiden lige nu