Per har manglet sit ben i fem år - men det gør stadig ondt
Per Thrysøe fra Frederikshavn har manglet sit højre ben i fem år. Efter en voldsom motorcykelulykke, hvor benet kom i klemme mellem hans motorcykel og en bils kofanger, måtte det amputeres under knæet. Foto: TV2
Forskere på Aalborg Universitet forsøger at finde en måde at hjælpe patienter med fantomsmerter i amputerede arme og ben.
Per Thrysøe fra Frederikshavn har manglet sit højre ben i fem år. Efter en voldsom motorcykelulykke, hvor benet kom i klemme mellem hans motorcykel og en bils kofanger, måtte det amputeres under knæet.
Men det manglende ben har ikke ladet den sygemeldte maskinarbejder være i fred.
Siden ulykken har han lidt af slemme fantomsmerter i den manglende fod og underben.
- De smerter jeg har, er en meget kraftig klemmefornemmelse på tæerne eller en brændende fornemmelse på oversiden af foden eller på indvendig side af benet. Eller også er det en fornemmelse af, at du fra knæet og nedad har sko på, der er for små. En meget kraftig klemmefornemmelse, forklarer Per Thrysøe.
Han er en af de forsøgspersoner, der netop nu deltager i et videnskabeligt forsøg på Aalborg Universitet, hvor man afprøver en helt ny metode til at kontrollere patienternes fantomsmerter. Nemlig med elektriske impulser, der skal holde nervernes smertesignaler til hjernen under kontrol.
Traditionelt har man behandlet fantomsmerter med varme eller kolde omslag, alternativ behandling eller smertestillende medicin. Smertestillende medicin har faktisk effekt, men det er vanedannende og har skadelige bivirkninger.
Per Thrysøe for eksempel tager normalt 26 smertestillende piller om dagen mod fantomsmerterne.
- Jeg håber man får kortlagt, hvordan kroppen fungerer i forhold til de her impulser. Så man på et tidspunkt kan blive behandlet for smerterne uden de enorme bivirkninger, der for eksempel er ved medicin. For det er en dyr pris at betale med medicinen, siger han.
Fantomsmerter opstår ifølge forskerne, fordi hjernens ”kort” over kroppen ikke længere passer, når der pludseligt mangler en kropsdel. Hjernen opfatter stadig den manglende del af kroppen som eksisterende, og derfor fortsætter hjernen med at sende nerveimpulser ud til eksempelvis et manglende ben – men uden der er forbindelse mellem hjernen og benet.
- Så det er faktisk hjernen, der fortolker det manglende sensoriske input som smerte i en vis grad, forklarer Romulos Lontis, der er lektor på Sundhedsteknologisk Institut på Aalborg Universitet.
Med elektriske impulser på benstumpen kan forskerne genskabe en form for kontakt til hjernen og på den måde nedbringe smerteimpulserne.
Når Per Thrysøes ben bliver bearbejdet med elektriske impulser, kan han og videnskabelig assistent Kristina Thomasen sammen finde frem til det sted, hvor han eksempelvis føler det som om det er hans storetå, der bliver rørt ved.
- Nerverne kan ikke gro sammen her, fordi enden er der ikke og de prøver at komme op til huden i stedet for. Det er derfor vi kan finde de områder rundt omkring, forklarer Kristina Thomasen.
Forsøget på Aalborg Universitet er stadig i gang, men tegner ifølge forskerne ”lovende”. Forskerne vil undersøge to forskellige behandlingsmetoder med strøm. Den ene metode behandler patienterne ved at sætte elektroder på som et plaster på det sted, hvor der mangler et lem, og så give patienten strøm udefra.
Den anden, mere komplicerede metode handler om at indoperere elektroder i selve nervebanerne i patientens arm- eller benstump.
- Forskningsområdet er helt nyt, og det er et meget komplekst problem, vi behandler. Ikke to patienters smerter er ens, så vi skal hele tiden skræddersy en behandling til den enkelte patient. Der er lang vej endnu, men vi glæder os over, at vi kan se, at vi faktisk kan mindske patienternes fantomsmerter på denne måde, og vi har store forventninger til projektets næste fase, hvor elektroderne skal opereres ind i kroppen, siger professor Winnie Jensen fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.