Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

To 14-årige piger truet med pistol

En fredelig tur i parken blev til et røverisk overfald, hvor to piger blev truet med en pistol.

Lørdag aften blev to 14-årige piger udsat for et røverisk overfald ved parken Christiansgave i Hjørring. Det oplyser Nordjyllands Politi. 

Signalement

  • 17-19-årig mand
  • Dansk
  • Slank
  • Iklædt sort tøj og kasket 
  • Maskeret over næse og mund

- De tog piger kommer gående, og pludselig kommer der en maskeret mand hen til dem og truer dem med hvad de mener, er en pistol. Han vil have, at de skal udlevere deres tasker. Det gjorde de selvfølgelig, fortæller vagtchef Carsten Højrup. 

Efterfølgende har politiet haft flere patruljer i området for at sikre spor, og også en hundepatrulje har været på stedet. Efterforskningen fortsætter, og politiet håber på, at man vil henvende sig på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen.