80.000 kroner for 55 kvadratmeter: Landets billigste villa ligger i Sindal
I Sindal ligger Danmarks billigste villa.
Huset beskrives som værende i absurd ringe stand. Alligevel er ejendomsmægleren fortrøstningsfuld.
Imellem Hjørring og Frederikshavn ligger Sindal. Byen har 2990 indbyggere og er kendt for sine naturskønne områder, springvand og den gamle mølle.
Men nu har Sindal fået en ny attraktion: Danmarks billigste villa.
Villaen har været på markedet i en måned nu, og på Homes hjemmeside beskriver ejendomsmægleren også villaen som ”Mursten, ”Tag” og ”Vinduer”.
- Det er især et hus, der henvender sig til håndværkere. Nogen der har hænderne skruet ordentligt på og kan gøre det selv. Nogen der har masser af mod og energi til at gøre det her ”projekt”, siger Casper Knudsen, Trainee, Home Hjørring.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Selv om huset har set bedre dage, så har den dog en kvalitet, der sagtens kan gøre den attraktiv for potentielle købere.
- Du har to minutters gang ned til midtbyen i Sindal, hvor man har alting at finde. Indkøb, restaurant og hyggelige områder, siger Casper Knudsen.
Huset blev sat ned i pris, til de 80.000 kr, udelukkende for at gøre det til Danmarks billigste villa. Sammen med det hudløst ærlige salgsopslag har Casper Knudsen allerede modtaget adskellige henvendelser og haft flere fremvisninger.
- Vi tror på, at det er det, der skal til. Især med villaer i den her stand. Så skal man dreje på nogle andre knapper, for at få køberen ud, siger Casper Knudsen, Trainee, Home Hjørring
Selv om Home selv kalder huset en nedrevningsdrøm, så er det ikke noget, der afskrækker Casper Knudsen, for at finde en køber.
- Det er jo utrolig fedt at få sådan en opgave her, for alle huse kan sælges. Uanset hvordan det ser ud og hvordan det ligger. Jeg tror på, at vi har fået solgt huset inden næste måned, siger Casper Knudsen, Trainee, Home Hjørring