070422 Region Nordjylland Ambulance genrebillede. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Opdateret: 23. maj 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ambulancebehandlere kommer til at mangle – skole og region vil lave ny uddannelse

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

SOSU Nord og Region Nordjylland ønsker at udbyde en ny ambulancebehandleruddannelse i Hjørring.

Der skal flere ambulancebehandlere til Nordjylland, hvis der i fremtiden skal være nok til at udføre alle opgaver i Region Nordjylland.

- Det er vigtigt for os, at uddannelsen bliver oprettet hurtigst muligt.

Peder Key Kristiansen (S).

Det mener både Region Nordjylland og SOSU Nord, der ønsker at oprette en ny ambulancebehandleruddannelse i Hjørring. I dag kan uddannelsen kun tages i Esbjerg og i Hillerød, men det mener Region Nordjylland og SOSU Nord altså skal laves om.

- Vi kommer til at mangle ambulancebehandlere i regionen. Vi forventer, at opgavemængden for ambulancetjenesten vil vokse i de kommende år, siger Peder Key Kristiansen (S), der er formand for udvalget for Regional Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

070422 Region Nordjylland Ambulance genrebillede. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

For få uddannede ambulancebehandlere

Det præhospitale område har på nationalt plan oplevet flere udfordringer med personalemangel blandt andet på grund af for få uddannede ambulancebehandlere. I Nordjylland gør det sig gældende blandt andet fordi, at en stor del af arbejdsstyrken i de kommende år enten skal på pension, vil søge over i andre præhospitale opgaver eller trappe ned via seniorordninger.

- Derfor er det vigtigt for os, at uddannelsen bliver oprettet hurtigst muligt. Vi håber, at uddannelsen kan være med til at sikre nær uddannelse for nordjyderne generelt og helt specifikt sikre rekrutteringsgrundlaget for ambulancetjenesten, siger Peder Key Kristiansen (S).

Sammen med Region Nordjylland har SOSU Nord oprettet en ansøgning hos Børne- og Undervisningsministeriet om at få ambulancebehandleruddannelse til Hjørring.


171025 Købmand Mathilde Jensen. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lokal købmand kommer med opråb: - 20 kroner betyder mere, end man tror

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Købmanden oplever, at mange borgere bruger den som lokal pakkeshop og ikke til at handle i.

Min Købmand i Vester Hornum er ude med et opråb til de lokale borgere.

For selvom butikken egentlig ofte har folk i butikslokalerne, så er der altså ikke altid tale om deciderede kunder. I stedet er der nemlig mange, som henter og sender pakker, og det er altså ikke nok til at holde liv i den lokale butik, lyder det fra købmand Mathilde Jensen.

- Vi oplever en nedgang i kundestrømmen. Altså dem, der kommer handler, de handler for mere end gennemsnittet i Danmark, og de kunder, der kommer og handler, de er virkelig gode til at støtte op, men vi oplever desværre også, at mange beboer i byen og omegn bruger os som pakkeshop og så kører i en anden butik før eller efter for at foretage deres daglige indkøb, og vi vil selvfølgelig gerne have dem til at købe ind hos os, fortæller hun.

Tilbage i 2023 overtog Mathilde Jensen købmanden, du kan se mere fra dengang her:

Alt tæller

Købmanden fortæller desuden, at indkomsten ligger hele 15.000 kroner under fra 1. januar til dags dato, når man sammenligner med samme periode sidste år.

- Derfor vælger jeg at komme med det her opråb, for det plejer faktisk at hjælpe, når vi fortæller, at folk skal til at begynde at handle ind for at holde butikken i live. Det er bare desværre ofte på lånt tid, at folk husker det, og mange tror ikke, at den 20'er eller de 200 kroner, som de ligger andre steder gør en stor forskel, men alt tæller i sidste ende, også hvis de bare køber et par småting, når de alligevel henter pakker, forklarer købmanden.

- 20 kroner betyder mere, end man tror, tilføjer hun.

Hun oplever, at folk ofte tror, at det er mere dyrt at handle i den lokale købmand end hos discountkæderne, men her vil hun altså gerne understrege, at det i størstedelen af tilfældene ikke er korrekt.

- Vi matcher mange af vores varer med Rema1000 og andre discountbutikker, så vi er ikke en meget dyrere, selvom der måske er nogle få varer, hvor vi har en højere pris, understreger Mathilde Jensen.

Købmanden kan noget andet

I byen var der i september et borgermøde, hvor indbyggerne i Vester Hornum fik at vide, at de skulle til at handle, hvis købmanden skulle overleve. Men udfra tallene fra nytår og til nu, så var der altså brug for endnu et opråb, vurderede købmanden.

- Folk er slemme til først at huske det og sætte pris på butikken, når den er væk, og derfor er vi nødt til at minde dem om det, forklarer hun.

Hun pointerer desuden, at den lokale købmand kan noget, som de store butikker ikke kan.

- Vi kan få sjældne varer hjem, hvis folk kommer og spørger, og vi kan forhandle gode priser, hvilket jeg altid er med på at gøre, når jeg kan, så du får altså noget andet ved den lokale købmand, som du ikke kan få i Rema1000 eller andre steder, påpeger hun.

Ikke de eneste

Købmanden i Vester Hornum er langt fra den eneste købmand eller brugsuddeler, som oplever, at det kan være svært at lokke de lokale borgere i butikken for at handle.

Brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Bindslev, Jacob Holm, har tidligere fortalt om, hvordan han tit ender i nogle anderledes og vilde væddemål for at lokke folk til at handle i den lokale brugs.

Blandt andet lovede han at hoppe en tur i havet, hvis altså borgerne bakkede op og købte 120 fastelavnsboller på en almindelig grå mandag. Og det gjorde borgerne altså - faktisk købte de nemlig over 250 fastelavnsboller, og derfor måtte brugsuddeleren en tur i det meget kolde vand.

Læs mere her:

TV2 Nord har desuden flere gange snakket med lokalsamfund, hvor købmanden er lukket, og hvor man kæmper for at få den vakt til live igen. Siden 2016 er der kommet 22 nye købmænd i Nordjylland, som alle er helt eller delvist betalt af lokalsamfundet.


Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

2025 var tæt på at blive et rekordår trods postyr om CO2-afgift

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Hirtshals mærker fiskerne især fremgangen med bedre priser og større fangster.

Der er god grund til tilfredshed i Hirtshals.

2025 blev et godt år, og havnen er nu blandt landets tre største målt på værdien af de fisk, der bliver landet.

I alt blev der i Danmark i 2025 landet fisk og skaldyr for 3,5 milliarder kroner. Det er en fremgang på 400 millioner sammenlignet med året forinden, og det er tilmed den næsthøjeste landingsværdi for dansk fiskeri nogensinde. Kun overgået af 2016. Det skriver Fiskeritidende.

I Hirtshals har de også oplevet fremgang, og det skyldes, ifølge formanden for Nordjyllands Fiskeriforening, Allan Kiilsholm Petersen, bedre priser og større fangster.

– Året har været rigtig godt. Fiskerne har fået mere ud af deres arbejde, siger han.

Det er især fisk som makrel, sild og kuller, der har givet gode penge i 2025. Allan Kiilsholm vurderer, at fiskerne samlet set har haft en fremgang på mellem 10 og 20 procent.

CO₂‑afgiften skabte uro

Tidligere på året var der stor debat om CO₂‑afgiften på brændstof til fiskefartøjer. Mange frygtede, at danske fiskere ville begynde at lande deres fangster i udlandet, fordi de dér kunne tanke uden afgift.

TV2 Nord har tidligere skrevet om en fisker, der netop valgte at tanke i Sverige i stedet for i Danmark for at undgå at betale afgiften.

Men ifølge Allan Kiilsholm Petersen påvirkede det ikke for alvor antallet af landinger i Hirtshals.

Ifølge formanden er forklaringen enkel: De danske fiskere sejlede ganske vist til Norge og Sverige for at tanke billigere brændstof, men de kom stadig hjem til Danmark for at lande deres fisk.

– Det er derfor, vi stadig har så høje landingsværdier, siger han.

Nogle udenlandske fartøjer fravalgte godt nok ifølge Allan Kiilsholm Petersen danske havne fra grundet CO2-afgiften. Men de danske fiskere holdt altså fast i at lande i Danmark, og det har været afgørende for, at 2025 blev et succesår.

Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Var den kritik, som mange fiskere rettede så ubegrundet?

- Nej, bestemt ikke. Kritikken er stadigvæk den samme. Fiskere mangler at få tilbagebetalt den merudgift, der har været fra CO2-afgiften, og så er der generelt været en stigning i omkostninger. Så hvis vi kigger på lønsomheden i fiskeriet for den enkelte fisker, så tror jeg ikke, du finder mange, som siger, at det har været et godt år, når de kigger på bundlinjen, siger Allan Kiilsholm Petersen og tilføjer:

- I slutningen af året er der et element af, at vi har haft større landinger og bedre priser, men omkostningerne er desværre fulgt med. Det er både i havnen på reparationer, det er på mandskab og de andre omkringliggende omkostninger, der er i fiskeriet.

CO2-afgiften blev i begyndelsen af 2025 neutraliseret til 2029, så fiskerne i den periode vil få pengene, de betaler i afgift, tilbageført. Afgiften nåede kun at træde i kraft i godt en måned.

De tre største fiskerihavne målt på landingsværdi i 2025 var Skagen Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.