Hjørring Kommune skal i løbet af efteråret behandle 34 ansøgninger om opførsel af vind- og solcelleanlæg.
Fra Birthe Fog Andersens hus ved Sønderlev er der udsigt til majsmarker, så langt øjet rækker, men måske bliver udsigten i fremtiden erstattet af en ny og temmelig stor nabo.
Den mulige nye nabo er nemlig en 61 hektar stor solcellepark, som ifølge tegningerne skal være 3,5 meter høj og ligge 10 meter fra Birthes hæk.
- Det bliver ikke nogen køn udsigt, det gør det ikke, siger Birthe Fog Andersen.
Indtil videre er det blot en frygt. For anlægget er endnu bare en tegning, og opførelsen af anlægget er kun sendt som ansøgning til Hjørring Kommune.
Det er en dårlig spøg, det var min første tanke
Alligevel er det en stor bekymring hos flere af de borgere, der bor rundt om de marker, der indgår i planen.
- Det her, det må være en joke, det er at lave et overgreb på alle de omkringliggende, det er en dårlig spøg, det var min første tanke, siger Anders Nørgaard Stavad, der bor lige overfor Birthe.
Borgerne er især bekymret for naturen, men også turismen i området, støj og genskær fra de roterende solcelleplader og værdien på deres boliger.
- Det er en naturperle, vi bor i, med råvildt, ræve og fasaner, det forsvinder, og vores ejendomme kommer til at være nul kroner værd, siger Anders Nørgaard Stavad.
Hvordan gavner det de lokale?
Hjørring Kommune har i alt modtaget 37 ansøgninger om opførsel af vind- og solcelleanlæg, tre af dem faldt allerede ved første gennemgang, mens de 34 af dem nu skal behandles i byrådet.
Det vil komme til at gå ud over nogen
Ifølge formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Søren Homann (K), er det helt nødvendigt, at der bliver godkendt nogle projekter.
- Det er svært at sige, hvor mange anlæg der er brug for. Lige nu går den grønne omstilling så hurtigt, at det er svært at følge med i, hvor meget strøm der skal bruges, for at vi kan dække fremtidens behov, for de internationale klimamål siger, vi skal over på strøm, siger Søren Homann.
Kommunen har endnu ikke behandlet ansøgningerne, hvorfor Søren Homann ikke kan vurdere, om solcelleanlægget nær Birthe og Anders er en god idé. Men han ved, at de lokale kommer til at spille en central rolle i vurderingerne.
- Det, vi skal vurdere på, er blandt andet det, der hedder lokal engagement. Vi skal se på, hvilke muligheder de lokale borgere har for at få et ejerskab i anlægget, og hvad pengene, som kommer ud af anlægget, skal bruges til, siger Søren Homann.
Han forklarer, at det blandt andet vejer op, hvis der går penge til kommunens grønne pulje eller til lokale skoler eller foreninger.
Men hvad vejer så tungest: mængden af strøm det kan producere eller hensynet til borgerne?
- Jeg tror, det der egentlig vejer tungest, er, at vi finder gode løsninger. Du kan ikke gøre det sort-hvidt, for vi skal bruge strømmen, og det vil komme til at gå ud over nogen. Det er derfor, vi er så fokuserede på at finde ud af, hvad de, der kommer til at leve med det, får ud af det, siger Søren Homann.
Hos Birthe Fog Andersen er flere af de lokale samlet i protest, for der er ikke megen tro på, at projektet kommer naboerne til gode. De vil nu sende et advokatbrev til kommunen med indsigelser. De har tænkt sig at tage kampen op.
- Jeg giver alt, og jeg bliver ved, simpelthen, siger Birthe Fog Andersen resolut.
Kommunen skal i løbet af efteråret behandle ansøgningerne gennem en fire uger lang fordebat. Her vil de med egne ord "indkalde ideer, forslag og synspunkter fra borgere, virksomheder og foreninger".
I forbindelse med fordebatten vil alle nærmeste naboer til projekterne modtage et høringsbrev i e-boks.
Du kan læse mere om de 34 områder HER.
