Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bliver tredje gang lykkens gang? Forsøger igen med storstilet millionprojekt

Foto: hirtshalshavn.dk

Det er ti år siden, man havde det første spadestik, og der er ikke sket meget siden.

Det hele begyndte tilbage i 2014. Der er dog ikke sket en masse de seneste 10 år. 

Kombiterminalen ved Hirtshals Havn er nemlig fortsat ikke taget i fuld brug. Lastbiler bliver læsset, men der kører endnu ikke nogle godstog fra havnen.

Nu vil man så forsøge nok en gang at få stablet en godstogsforbindelse på benene. 

Projekter gennem årene 

Første spadestik til Kombiterminalen blev taget tilbage i november 2014. Her var daværende transportminister Magnus Heunicke (S) meget positivt stemt for de muligheder, som terminalen ville skabe.

- Man vil kunne se det forplante sig, ikke kun lokalt, men gennem hele Jylland. Målet er at få mest muligt af vores godstransport ud på jernbanen eller på søen, for det er mere grønt og fylder mindre på vejene, sagde daværende transportminister Magnus Heunicke dengang til TV2 Nord. 

I 2015 blev det første spadestik desuden taget til udvidelse af havnen. Her var det daværende statsminister Helle Thorning-Smith (S), der var med til at smide det første sand. 

- Der er virkelig vækst, og der er gang i hjulene heroppe. Nu kan vi få de her par 100 millioner kroners investering tilbage, når vi tager veje, havneudvidelse og godsterminal i drift om et års tid. Så står vi og er centrum i hele Skandinavien for modtagelse af gods i hvert i fald i Skandinavien, sagde daværende borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt derudover om udvidelsen. 

Det var dog meget begrænset, hvor mange containere, der blev sendt med tog fra Hirtshals i de år, der er gået siden da. 

En af årsagerne bag de manglende godstog var dengang løbende sporarbejde på jernbanerne ned gennem Europa.

Men efter flere års ventetid blomstrede der igen sit et håb. Hirtshals Havn var nemlig tilbage i 2021 i dialog med flere transportfirmaer - blandt andre CFL Cargo fra Luxemburg.

- Nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnelen. Så omkring maj 2022 har vi en forventning om at styre ud af Hirtshals på jernbaneskinner, forklarede daværende direktør i Hirtshals Havn, Andreas Duus. 

Forsøger igen 

Men heller ikke dengang lykkedes man med at få gang i godstransporten til at løbe på skinner, og i dag er der ingen faste kørsler på godsbanen til og fra Hirtshals. 

Igen igen

Derfor forsøger man nu nok en gang. Torsdag bliver godstogsforbindelsen til Hirtshals Havn således demonstreret. 

DB Cargo Scandinavia, Hirtshals Havn og Nordjyske Jernbaner vil dermed skabe et grundlag for at etablere en ny forbindelse på jernbanen til terminaler i Europa og Norge.

Et testtog fra DB Cargo Scandinavia skal derfor vise, at en godsjernbaneforbindelse i det nordligste Danmark er mulig. 

- Selvom der har været mange forhindringer undervejs, vil vi vise, at det nu godt kan lade sig gøre, og at der er store potentialer i en fast godsforbindelse på strækningen. Vi ved, at 10-20 procent af de lastbiltrailere, der hver dag passerer Hirtshals Havn, kan løftes over på godstog. Potentialet svarer altså til cirka 38 trailere om dagen, hvilket svarer til at fyldt tog, forklarer Michael Rosenlund Langballe, Head of Transport & Logistics for flg.

Pilotprojektet præsenteres for omkring 130 gæster på Hirtshals Havn, hvor der også vil være taler og paneldebatter fra både danske og norske politikere, repræsentanter fra industrien og partnerne bag projektet DB Cargo Scandinavia, Hirtshals Havn, Nordjyske Jernbaner, CargoNet, Port of Kristiansand, Larvik Havn og Grønn Jyllandskorridor. 


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (08.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af søndagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Rikke er blind - svømmer i iskoldt vand til lyden af klokker

- Jeg har sagt, at det ikke skal være kedeligt at være blind.

Siden hun var 10 år gammel, har Rikke Hjortnæs været synshandicappet, men først for 3,5 år siden blev hun blind.

Det stopper hende dog ikke fra at leve sit liv til fulde.

Hun rider, løber orienteringsløb og svømmer issvømning.

Sidstnævnte kom først på listen i oktober for to år siden, da en ledsager foreslog, om de ikke skulle prøve det.

Hertil var svaret ikke svært, for Rikke Hjortnæs har altid været glad for koldt vand og er ikke bange for en udfordring.

- Jeg vil virkelig leve mit liv og få nogle udfordringer. De udfordringer er også det, som bliver til små sejre, som gør det sjovt at leve.

Hvad er issvømning?

  • Issvømning er svømning i vand under 5 grader

  • Det anbefales, at du ALTID svømmer med en havtaske eller et andet flydemiddel, når du træner

  • Til stævner svømmes der som regel på 25 m baner, hvor man ikke har havtaske på

  • Enhver der kan tage 10 svømmetag i koldt vand under 5 grader, kan kalde sig issvømmer

  • Enhver der kan svømme 25 m i koldt vand svarende til distancen i en almindelig svømmehal kan deltage i et VM eller DM i issvømning.

Kilde: Iceswimmer.com

Da helårsbadeklubben Vikingeklubben Isbjørnen inviterede udenfor til et svømmejuleevent i Vestre Fjordpark i Aalborg for at hjælpe uøvede i vandet i trygge omgivelser, kunne hun ikke sige nej.

Men det kan være svært at svømme i et havnebassin, når man er blind.

- Jeg har nogle klokker, jeg svømmer efter, så jeg har noget lyd at forholde mig til, så jeg ved, hvilken retning jeg skal i. Det kan jeg af gode grunde ikke se.

- Nogle gange kan vandet drive lidt. Det er ikke fedt at blive væk i et havnebassin. Det har jeg prøvet før, fortæller Rikke med et smil på læben.

Se indslaget herunder:

Omkring 50 øvede og uøvede issvømmere mødte op til juleeventet i Vestre Fjordpark, som ud over at hjælpe nybegyndere også var et forsøg på at skabe mere viden om issvømning.

- Der er ikke mange, der kender til issvømning. For at promovere det, bliver vi nødt til at lave det her. Vi håber, det kan blive en officiel sport, det er det ikke nu, fortæller Helle Nygaard, som er ansvarlig for juleeventet og suppleant i Vikingeklubben Isbjørnen.

Helle Nygaard svømmer selv issvømning, men i dagens anledning blev hun på land som ansvarlig. Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Længere end forventet

Modsat Rikke Hjortnæs, var Jane Dons helt ny til at hoppe i det kolde vand. Men hun kom med et mål.

- Egentlig var mit mål 25 meter, men så sagde min mand "det kan du ikke", der tænkte jeg, at det kan jeg godt. Jeg vil gerne på 50 meter, men 25 er det, jeg skal nå.

Mens Rikke Hjortnæs svømmede omkring 100 meter mod lyden af klokker, overraskede Jane Dons både sig selv og dem omkring.

For Jane Dons var oplevelsen bedre, end hun havde forventet. Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Det blev ikke bare til en tur i vandet, og det blev heller ikke kun til 25 meter.

Tværtimod hoppede hun i to gange, og endte med samlet at svømme omkring 120 meter.

- Det var bare fedt og super koldt, men det hele værd, lyder det fra Jane Dons.


Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

2. søndag i advent blev fejret i stor stil på Nørregaarden ved Løgstør. 25 boder med alt fra julepynt til noget godt til ganen. En gårdsplads fyldt med juletræer, en dansende elg og en tur bag traktoren.

Alt sammen for at skabe vaskeægte julestemning.

- Det handler lidt om at skabe juleglæde og noget stemning herude og se alle de glade ansigter, der kommer herude. Det er det, der er det fede ved det, siger Kenneth Baand, indehaver af Nørregaarden.

Boder med køer i nakken

Gården rummer til dagligt mange forskellige dyr. Den har derfor været udsat for lidt af en makeover for at blive klar til weekendens julemarked. Det har dog været vigtigt for gårdejeren, at dens daglige formål også skinnede igennem.

- For ti dage siden gik der dyr, hvor der nu er boder, så vi har været ved at muge ud, siger gårdejeren.

TV2 Nord besøgte gården søndag:

25 sælgere er nemlig kommet fra nær og fjern for at opstille sin bod. En af dem er Grethe Jensen.

- Jeg synes, at det lød spændende, og det er jo sjovt, fordi der kommer en masse mennesker. Man kommer til at snakke med dem, man står omkring. Det er hyggeligt. Det er det, jeg godt kan lide, siger Grethe Jensen.

Grethe Jensen har de sidste 18 år lavet såkaldte strømpenisser, som hun laver ud af nylonstrømper, kartet uld og en masse ting.

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Gårdejeren anslår, at omkring 1.000 mennesker har lagt vejen forbi, når weekenden er omme. Nogle af dem er familien Thomsen fra Vestbjerg.

- Vi går utrolig meget op i jul, og sådan en tur her på et marked er bare det bedste, vi ved. Især fordi der er en masse boder, så der er ikke et sted, vi hellere vil være i hvert fald, siger Maria Thomsen.


Her er prammen, der skal sejle gigatransport videre

Foto: Tronds Marine Service

Prammen bliver sejlet ind fra Norge. Trukket af en slæbebåd.

En norsk pram har sammen med en slæbebåd en stor opgave langs Vestkysten i den kommende uge.

Når Siemens Gamesas tre store vindmølledele forventeligt når Hvide Sande Havn mandag morgen, skal norske Tronds Marine Service fragte dem til Hanstholm.

Det er en pram - som er en særlig flydende platform, der bliver trukket af en slæbebåd - som ad vandvejen skal få de tonstunge elementer frem.

Prammen hedder Tronds Barge 30 og bliver trukket af en slæbebåd ved navn Tronds Lax.

Fakta om Tronds Barge 30

Tronds Barge 30 er en pram, der er specialdesignet til tung transport.

Den må læsse 25 tons per kvadratmeter på et 2326 kvadratmeter stort dæk.

Prammen har et stort ankersystem. Ankeret er en særlig type anker - et såkaldt pool-anker,  der vejer 4000 kilo. Det er forbundet til en 610 meter lang, 38 mm tyk wire, som gør det muligt at holde prammen sikkert på plads i vandet - selv under udfordrende forhold.

Den har en neddykningsdybde på op til syv meter vand over dækket. Det betyder, at prammen kan sænke sig i vandet, så dækket kommer under overfladen. Det bruges ofte til at gøre det nemmere at laste eller losse store og tunge komponenter som eksempelvis vindmøller.

To dage til at læsse

Ifølge MarineTraffic er Tronds Lax og Tronds Barge 30 sejlet fra Høylandsbygd i Norge lørdag klokken 17.02 og er forventeligt fremme i Hvide Sande klokken 9 tirsdag.

Projektleder Lasse Digranes fra Tronds Marine Service oplyser til TV MIDTVEST, at der er sat to dage af til at læsse vindmølledelene i Hvide Sande, inden der er afgang mod Hanstholm. Vindmølletransporten vil køre ombord på prammen.

Slæbebåden Tronds Lax på en tidligere opgave. Foto: Tronds Marine Service

Ifølge Mogens Pedersen, der er havnedirektør i Hvide Sande, er det norske transportmiddel forsinket på grund af storm i England.


Klamt kræ hærger: Truer patientsikkerheden på hospital

Det er problematisk, når de er steder, der skal være sterile, fordi de kan udgøre en infektionshygiejnisk risiko.

Skadedyrene er blandt andet set på en operationsstue.

På Aalborg Universitetshospital Syd har de svært ved at komme et skadedyrsproblem til livs, og de har nu været plaget af skægkræ i flere måneder.

- Problemet er rimelig stort, fortæller Mette Vinther, der arbejder på hospitalets afdeling for service og rengøring, og som har til opgave at sætte fælder ud og kontrollere, hvor mange skægkræ der går i fælderne.

I et notat fra Statens Serum Institut står der, at de små skadedyr kan være smittebærere af sygdomme og udgøre en direkte infektionshygiejnisk risiko.

Derfor er det ekstra problematisk, hvis de er i områder, der skal være sterile.

Men netop det er de også.

Skadedyr på operationsstue

Skægkræene er nemlig blevet observeret på én af hospitalets operationsstuer. Og her er de bestemt ikke velkomne, fortæller Pernille Ripadal, der er hygiejnesygeplejerske med ansvar for skadedyrsbekæmpelse hos Region Nordjylland.

- Det er jo klart, at det er nogle af de lokaler, hvor vi absolut ikke ønsker, at de skal være, siger Pernille Ripadal.

Se indslag her:

Udover det er skadedyrene set i omklædningsrum, på depoter og på operationsgange.

Har I overhovedet styr på situationen?

- Det vil jeg mene, at vi har i det omfang, der er muligt. Det er klart, at vi tager det alvorligt, når der kommer skægkræ ind, fordi det har betydning for patienternes sikkerhed, siger Pernille Ripadal.

Sådan undgår du skægkræ:

1: Undgå fugt.

2: Luft ud.

3: Få varmet dit hjem op.

4: Støvsug og gør rent.

5: Skil dig af med de madvarer, som de skæggede sølvkræ er gået i.

6: Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.

Kilde: Skadedyrskontrol Danmark.

Der er derfor lavet en indsats, som har til formål at bekæmpe skægkræene.

Fælder smidt ud af personale

Det er dog ikke al personalet, der har været orienteret om indsatsen, hvorfor der har været eksempler på, at ansatte har smidt fælder ud, fordi de ikke har vidst, hvad det var. Til det siger Pernille Ripadal:

- Det er klart, når man har med flere 1000 ansatte at gøre, så kan det godt være logistisk udfordrende at få informeret alle, siger hun og fortsætter:

- Det, vi så har gjort, er, at vi har forsøgt at give informationsmateriale mere bredt denne her gang og sikre os, at der går nogle ud og holder opsyn med fælderne og spreder budskabet.

Region Nordjylland har sendt dette dokument ud til medarbejderne, som indholder information om, hvordan man får bugt med de små skadedyr.

For at sprede informationen om de små skadedyr, har Region Nordjylland sendt materiale ud til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig, når de ser skægkræ på hospitalet.

Håber at komme problem til livs

Selvom Region Nordjylland har lagt kræfter i en målrettet indsats, tør de ikke love, hvornår de er af med skadedyrsproblemet.

Men en ting er sikkert for Mette Vinther.

- Jeg håber på, at vi får det minimeret kraftigt. Helt at fjerne skægkræ, det tror jeg ikke, at vi lykkedes med. Men så længe vi kan holde det væk fra de patientrelaterede områder, så vil det være fantastisk, siger Mette Vinther.