Bøvl med el-installation: Skur udbrændte totalt

Defekte el-installationer var muligvis årsag til branden, der dog ikke var til fare for mennesker.

Selv om om beboerne var hjemme, der der udbrød brand i skuret ved siden af deres hus på Idræts Allé i Hjørring, kom de ikke noget til.

Ilden havde ellers opslugt skuret, der udbrændte totalt. Men heldigvis bredte ilden sig hverken til det nærliggende hus eller andre bygninger i nærheden.

Nordjyllands Beredskab sendte brandfolk til stedet, der hurtigt fik bugt med flammerne.

- Der var ingen fare på færde for nogen mennesker, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

Ifølge vagtchefen formoder man på nuværende tidspunkt, at branden kan være startet i en el-installation.

Men det skal de kommende dages tekniske undersøgelser kaste lys over.


Seneste nyt

fra Nordjylland