Ved Randers oplever de lige et stort jordskred. Forurenet jord risikerer at ende i en å, mens byen Ølst også kan blive hårdt ramt.
Store mængder forurenet jord risikerer at ende i en å og ramme byen Ølst ved Randers. Hvordan vil Hjørring Kommune sikre, at man ikke ender i en så vanskelig situation?
- Der er ingen tvivl om, at det her er en stor sag - meget stor. Og vi tror ikke, at der nødvendigvis kan ske noget her, men vi skal være opmærksomme på det.
Sådan siger Søren Homann (K), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.
Efter at situationen med jordskredet i Randers er blevet værre og værre, er de i Hjørring Kommune begyndt at gå deres egne sager i sømmene.
- Vi kigger på de steder, hvor vi har tiltag, og hvor der kan være en risiko for, at der kan ske noget - men vi er ikke stødt ind i noget, hvor der er en risiko, siger Søren Homann.
Men selvom der ikke er fundet områder eller situationer, hvor risikoen for eksempelvis jordskred er til stede, så kan snakken i fremtiden blive anderledes rent politisk.
- Det er et teoretisk niveau, vi skal arbejde på. Vi skal sige ”Jamen, det har kan ske. Tror vi på, at det sker? Ikke nødvendigvis, men det ville kunne komme til at ske. Det er en opvejning af, hvor meget skal gå med i fremtiden, og hvornår bliver det for usikkert for os, siger Søren Homann og fortsætter:
- Politisk har vi en anden situation nu – vi skal snakke om, hvor risikovillige er vi. Vi skal ikke gamble med noget som helst, men vi skal også passe på, at vi på baggrund af én rigtig stor sag kommer til at se spøgelser eller tikkende bomber rundt omkring.
Store regnskyld i fremtiden
2023 blev det mest nedbørsrige år nogensinde målt i Danmark, hvor målinger begyndte i 1874.
Regnen har været med til at accellerere jordskredet ved Randers, og det kan være med til at ændre tilgangen til, hvordan de i Hjørring fremadrettet skal arbejde med området.
- Situationen i Randers gør det klart, at det er noget, vi skal kigge ind i. Vi har også haft fokus på det før, men med de store vandmængder skal vi have mere fokus på det - eller en anden risikoberegning, siger han og fortsætter:
- De store vandmængder ændrer, hvad der kan ske, men det kan være svært at forudsige, hvor det rammer. Vi laver statistiske beregninger på forhånd, i det tilfælde at der skulle ske noget. Så det er på et teoretisk plan, og vi ved ikke, hvordan det vil ramme.
Han kalder på, at man altid skal have et forsigtighedsprincip - men kan det blive for meget?
- Hvor skal man sætte stregen? Kommer der et stort regnskyld, så vil det have en eller anden påvirkning af nogle funktioner rundt omkring. Det kan være kloakvand, der løber over, men det er svært at forudsige, hvordan det kommer til at påvirke, siger Søren Homann.
