Familier på ferie ignorerer corona-restriktion

Mange familier på ferie er ligeglade med, at SuperBrugsen i Løkken opfordrer dem til kun at handle én ad gangen.

Her midt i højsæsonen er der tusindvis af turister, der går på indkøb i Super Brugsen i Løkken. For at de mange handlende overholder corona-restriktionerne, har forretningen gjort en særlig indsats med blandt andet kæmpestore skilte. Trods det, så er der alligevel mange familier, der ikke efterlever opfordringen til kun at handle én ad gangen.

- Lige i øjeblikket har vi rigtig mange feriegæster heroppe, og det sker nogle gange, at familier handler sammen, selv om skilter vi med, at de kun skal handle én ad gangen, siger Ulrik Troldborg, der er souschef i SuperBrugsen i Løkken.

Familien Bak fra Aarhus, far, mor og to teenage-sønner, har set skiltene, alligevel går de samlet på indkøb i SuperBrugsen. .

- Vores børn vil også have indflydelse på de ting, som vi putter ned i indkøbsvognen. Og som alle de andre familier, der er herinde i SuperBrugsen i dag, så har vi også på ferie og gør ting sammen, siger far, Thomas Bak, der er salgschef fra Aarhus.

- Det er ikke nogen undskyldning, men ofte har børnene siddet udenfor, for vi har taget rigtig mange forholdsregler, siger bioanylytiker og mor, Anita Bak.

Familien fra Aarhus er så langt fra de eneste, der tilsyneladende er fuldstændig ligeglade med skiltningen. Det ærgrer i hvertfald en af de lokale.

- Når der kommer en hel familie med tre-fire børn, så gør det besværligt for os, som er i risikogruppen, siger Lillian Olesen fra Furreby lidt nord for Løkken.

Super Brugsen i Løkken har - i begyndelsen af corona-pandemien - haft vagter i indgangen til at holde øje med om kunderne holder afstand, spritter af, handler alene, og at der ikke bliver lukket flere end 450 ind, men de vagter står ikke længere i forretningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland