Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fisker sparer 70.000 liter brændstof og 178 tons CO2 med ny metode

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Fiskeskipper Johnny Pedersen foran sin båd med den monterede løsning.

- Jeg er meget uenig i, at vi skal lukke fiskeriet. Jeg mener, at vi skal udvikle det, fortæller fiskeskipper Johnny Pedersen.

- Man vil jo altid gerne gøre ting bedre. Jeg tror på, at der er en fremtid ved dansk fiskeri.

Det fortæller fiskeskipper i Hirtshals, Johnny Pedersen, der nu i cirka en uge har fisket jomfruhummere med en anden metode og andet udstyr, end han plejer.

En metode, som både kan spare ham penge og mindske CO2-udledningen markant.

- For vores vedkommende snakker vi 70.000 liter brændstof om året, man kan spare ved det her. Og så 178 tons CO2, lyder det fra Johnny Pedersen.

Når den nordjyske fiskerskipper normalt er ude efter jomfruhummere, anvender han bundtrawl, som slæber hen langs havbunden. Men nu er han i stedet begyndt at anvende trawldøre, som flyder cirka en meter over havbunden.

Umiddelbart lyder det ikke af det store, men forskellen er tydelig. Fiskeren forventer derfor også, at han fremover skal fiske med dem hele tiden.

Fiskeskipper Johnny Pedersen med hånden på den flydende trawldør. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Problemet med den traditionelle løsning

Traditionelle trawldøre bliver slæbt langs havbunden og sørger for, at kegleformede fiskenet fanger havdyr som fisk, jomfruhummere og rejer. Men det påvirker klimaet negativt.

Modstanden fra havbunden kræver nemlig en stor mængde brændstof at trække. Samtidig skader slæbet også dyrelivet på havbunden, når den trækkes hen over bunden.

Ifølge seniorforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen L. S. Hansen, der er ekspert i den danske havbund, resulterer det også i frigørelse CO2, da trawldørene hvirvler organisk materiale i havbunden op, som derefter nedbrydes. Det fortæller han til TV 2 og tilføjer, at netop det giver mere iltsvind.

Fiskeri med traditonelle trawldøre. Foto: Maiken Bang Jørgensen / TV 2 Grafik

23 millioner kroner årligt for løsningen

Tænketanken Hav foreslår i en ny rapport, at fiskeriet skal omstilles i en grønnere retning.

Enhver omlægning koster penge, og tænketanken vurderer, at prisen vil lyde på 23 millioner kroner årligt i perioden 2025 til 2029. Omlægningen vil betyde, at alle fiskefartøjer på mindre end 40 meter skal have udskiftet de traditionelle trawldøre med flydende og styrbare trawldøre, som altså ikke slæber dybt i havbunden.

Herved vil havbunden blive skånet i langt højere grad, hvilket vil mindske CO2-frigørelsen og iltsvindet. Derudover vil fiskerne også spare en stor mængde brændstof, da trawldørene skal trækkes gennem vandet i stedet at blive slæbt henover havbunden.

Fiskeri med bundtrawl ved brug af styrebare og flydende trawldøre. Foto: Maiken Bang Jørgensen / TV 2 Grafik

Tænketanken mener, at finansieringen af omlægningen kan ske ved midler, der på forhånd er reserveret fiskeriet.

Fisker er optimistisk

Fiskeskipperen i Hirtshals er en af de fiskere, som allerede har fået installeret de flydende trawldøre, og han har allerede haft et positivt indtryk af det.

- I de første forsøg, vi har lavet, har vi set en brændstofbesparelse på 20 procent, siger Johnny Pedersen.

Selvom brændstofforbrug er i fiskerens overvejelser, er det ikke den eneste faktor.

- Vores tilgang til det er jo helt klart, at vi skal udvikle det i en sådan grad, at det vi gør har det mindst mulige aftryk på klimaet og på havbunden. Og så er jeg jo også ude på at spare noget brændstof.

Han er klar over, at omstillingen vil tage tid, før det fungerer 100 procent, men han er optimistisk.

- Jeg forventer ikke, at vi fanger mindre ved at bruge sådan nogle døre.

Han tror, at de i fremtiden kan tilbyde forbrugeren et mere bæredygtigt fanget produkt, og at omlægningen vil være en af de ting, der vil gøre, at de kan sikre fiskeriet på den lange bane. Han selv er i hvert fald i gang.

- Men det tager jo tid. Man lærer jo ikke at gå på én dag. Så der vil være en indkøring i at få tingene til at virke. Vi er godt på vej.

Fiskeskipperen ser en fremtid i dansk fiskeri. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

En del af Tænketanken Havs rapport foreslår ud over udskiftningen af trawldøre, at bundtrawlfiskeri skal udfases fuldstændigt senest i 2040.

Det anser fiskeskipper Johnny Pedersen som et problem.

- Vi skal udvikle i 10 år og lægge 23 millioner i en pulje i fem år i træk for så at lukke det. Jeg ved ikke, om det er gennemtænkt, men jeg synes realismen i det mangler lidt.

Han siger videre:

- Det jo også svært at være positiv og udviklende, når du så får en slutdato på, hvornår vi skal stoppe. Du får jo ikke nogen til at udvikle noget som helst, hvis det om 10 år er slut alligevel.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.