Fisker sparer 70.000 liter brændstof og 178 tons CO2 med ny metode
Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord
- Jeg er meget uenig i, at vi skal lukke fiskeriet. Jeg mener, at vi skal udvikle det, fortæller fiskeskipper Johnny Pedersen.
- Man vil jo altid gerne gøre ting bedre. Jeg tror på, at der er en fremtid ved dansk fiskeri.
Det fortæller fiskeskipper i Hirtshals, Johnny Pedersen, der nu i cirka en uge har fisket jomfruhummere med en anden metode og andet udstyr, end han plejer.
En metode, som både kan spare ham penge og mindske CO2-udledningen markant.
- For vores vedkommende snakker vi 70.000 liter brændstof om året, man kan spare ved det her. Og så 178 tons CO2, lyder det fra Johnny Pedersen.
Når den nordjyske fiskerskipper normalt er ude efter jomfruhummere, anvender han bundtrawl, som slæber hen langs havbunden. Men nu er han i stedet begyndt at anvende trawldøre, som flyder cirka en meter over havbunden.
Umiddelbart lyder det ikke af det store, men forskellen er tydelig. Fiskeren forventer derfor også, at han fremover skal fiske med dem hele tiden.
Problemet med den traditionelle løsning
Traditionelle trawldøre bliver slæbt langs havbunden og sørger for, at kegleformede fiskenet fanger havdyr som fisk, jomfruhummere og rejer. Men det påvirker klimaet negativt.
Modstanden fra havbunden kræver nemlig en stor mængde brændstof at trække. Samtidig skader slæbet også dyrelivet på havbunden, når den trækkes hen over bunden.
Ifølge seniorforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen L. S. Hansen, der er ekspert i den danske havbund, resulterer det også i frigørelse CO2, da trawldørene hvirvler organisk materiale i havbunden op, som derefter nedbrydes. Det fortæller han til TV 2 og tilføjer, at netop det giver mere iltsvind.
23 millioner kroner årligt for løsningen
Tænketanken Hav foreslår i en ny rapport, at fiskeriet skal omstilles i en grønnere retning.
Enhver omlægning koster penge, og tænketanken vurderer, at prisen vil lyde på 23 millioner kroner årligt i perioden 2025 til 2029. Omlægningen vil betyde, at alle fiskefartøjer på mindre end 40 meter skal have udskiftet de traditionelle trawldøre med flydende og styrbare trawldøre, som altså ikke slæber dybt i havbunden.
Herved vil havbunden blive skånet i langt højere grad, hvilket vil mindske CO2-frigørelsen og iltsvindet. Derudover vil fiskerne også spare en stor mængde brændstof, da trawldørene skal trækkes gennem vandet i stedet at blive slæbt henover havbunden.
Tænketanken mener, at finansieringen af omlægningen kan ske ved midler, der på forhånd er reserveret fiskeriet.
Fisker er optimistisk
Fiskeskipperen i Hirtshals er en af de fiskere, som allerede har fået installeret de flydende trawldøre, og han har allerede haft et positivt indtryk af det.
- I de første forsøg, vi har lavet, har vi set en brændstofbesparelse på 20 procent, siger Johnny Pedersen.
Selvom brændstofforbrug er i fiskerens overvejelser, er det ikke den eneste faktor.
- Vores tilgang til det er jo helt klart, at vi skal udvikle det i en sådan grad, at det vi gør har det mindst mulige aftryk på klimaet og på havbunden. Og så er jeg jo også ude på at spare noget brændstof.
Han er klar over, at omstillingen vil tage tid, før det fungerer 100 procent, men han er optimistisk.
- Jeg forventer ikke, at vi fanger mindre ved at bruge sådan nogle døre.
Han tror, at de i fremtiden kan tilbyde forbrugeren et mere bæredygtigt fanget produkt, og at omlægningen vil være en af de ting, der vil gøre, at de kan sikre fiskeriet på den lange bane. Han selv er i hvert fald i gang.
- Men det tager jo tid. Man lærer jo ikke at gå på én dag. Så der vil være en indkøring i at få tingene til at virke. Vi er godt på vej.
En del af Tænketanken Havs rapport foreslår ud over udskiftningen af trawldøre, at bundtrawlfiskeri skal udfases fuldstændigt senest i 2040.
Det anser fiskeskipper Johnny Pedersen som et problem.
- Vi skal udvikle i 10 år og lægge 23 millioner i en pulje i fem år i træk for så at lukke det. Jeg ved ikke, om det er gennemtænkt, men jeg synes realismen i det mangler lidt.
Han siger videre:
- Det jo også svært at være positiv og udviklende, når du så får en slutdato på, hvornår vi skal stoppe. Du får jo ikke nogen til at udvikle noget som helst, hvis det om 10 år er slut alligevel.