Fjerkræslagteri blev hårdt ramt af inflationen - nu vil de udvide med nyt koncept
Byggeriet af de nye faciliteter er så småt i gang, og efter sommer bør det stå færdigt til at modtage de første dyr.
Elias Hall viser rundt i sit fjerkræslagteri ved Løkken. Det har han god tid til på denne tid af året.
- Det er lidt trist, når jeg er helt alene her, og der er rungende tomt, fortæller han.
Det står i skarp kontrast til tiden omkring jul, hvor Elias Hall og de ansatte havde svært ved at følge med.
- Der har det bare været alt mellem 12 og 18 timer i døgnet, hvad vi laver i det her, fortalt han tilbage i december 2022.
Vil ændre på det
Nu er drømmen at få aktivitet på slagteriet hele året. Det skal ske ved også at slagte lam og vildt.
- Hr og Fru Danmark skal kunne gå på jagt og aflevere dyret her. Så får de tilbage i en fin hvid papkasse i poser med udskæringerne.
Men også vilde dyr fra farme er interessant for Vendsyssel Slagteri, og på en hjortefarm ved Hirtshals har Eilas Hall helt sikkert en ny kunde.
- Der er uafhængige muligheder med at lave nogle nordiske råvarer og nogle nordiske produkter, som ingen andre kan. Kort køretid og ingen transport. Det kunne være guld, konstaterer Allan Kristensen, der er hjorteavler og jæger.
Hård økonomisk tid
23-årige Elias Hall har sammen med sin kammerat drevet slagteriet i et år og tre måneder, og han lægger ikke skjul på, at den lange stilstandsperiode og det sidste års inflation har været hård ved slagteriets økonomi.
- Jeg er ikke så god til at kigge på tal, som en reviser og som en bankmand er, men de har ikke mistet håbet helt endnu, at sige det sådan. Det er ikke fordi, vi ligger på lager eller sparer om til Mercedes. Vi vil faktisk bare gerne have et til at rende rundt, pointerer han.
Byggeriet af de nye faciliteter er så småt i gang, og efter sommer bør det stå færdigt til at modtage de første dyr.
- Håbet er da ihvertfald, at vi har nogle flere dage, så kan man sige, at vi har nogle faste dage, hvor man så er her ude mandag, tirsdag og onsdag og har produktion. Så kunne man gøre det på den måde, indtil man var fuld igang, Så havde man trods alt et kontinuerligt flow, konstaterer Elias Hall.
Se hele inslaget herunder: