Første hjemmebanesejr til Fortuna Hjørring

De nordjyske fodboldpiger har nu fået seks point på to kampe.

Målsætningen for Fortuna Hjørring før søndagens kamp var en sejr. Allerede efter fem minutter så det ganske positivt ud.

Emma Snerle, der også var skyld i tre mål i sæsonens første kamp, sparkede nemlig bolden direkte i kassen og bragte tidligt i kampen Fortuna foran 1-0.

42 minutter inde i første halvleg var der igen positive takter fra de grønblusede. Den rumænske angriber Florentina Olar, der tidligere har spillet på modstanderholdet, scorede til 2-0.

Efter dagens ene scoring, er Fortuna Hjørrings Emma Snerle nu oppe på fire mål på to kampe.
Efter dagens ene scoring, er Fortuna Hjørrings Emma Snerle nu oppe på fire mål på to kampe.
Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Anden halvleg endte dog ikke så målrig som første. Nordjyderne forlod derfor hjemmebanen Nord Energi Arena med en 2-0 sejr.

Med søndagens sejr har Fortuna Hjørring fået det maksimale ud af de to første kampe. Holdet har nu sneget sig op på seks point og dermed en foreløbig andenplads i kvindernes bedste fodboldrække, Gjensidige Kvindeliga.  


Seneste nyt

fra Nordjylland